United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vogn efter Vogn fyldtes med den akstunge Havre, rullede hjem til Gaarden, blev tømt og kom tilbage igen. Karlene stak Sæden op, Trave efter Trave, og Piger og Koner «rev efter», tavse og travle paa Grund af Herskabets Nærværelse. Men «Herskabet» selv syntes ikke at ænse, hvad der foregik. Langsomt fulgte han Folkene Ageren ned, alt som Arbejdet skred frem.
Saa sparkede han pludselig til en Sten paa Vejen, eller huggede med sin Stok til en opløben Tidsel eller Skarntyde paa Grøftekanten. Og saa gik han videre. Men Forvalteren kløede sig i Nakken og saa langt efter sin Husbond. Naa, Fa'en, Journalen var i Orden; saa ragede Resten jo ikke ham! Og han stillede efter Ordre med Journalen under Armen oppe paa Kontoret en halv Time efter Herskabets Middag.
Ambrosius . Hører I kanskee til Tyendet? Bodil . Jeg er Kammerpige hos den naadige Frøken. Ambrosius . Ih nei da, er I Bodil Ibsdatter? Saa har jeg kjærlig Hilsen til Jer fra Hans Lauritsen. Jeg er den nye Skriver, Ambrosius Stub. Bi lidt, nu kommer jeg over til Jer. Bodil . Nei holdt! det er Herskabets Have her. I faaer kjønt gaae tilbage, om ad Ladegaarden. Ambrosius . Skam, der gjør!
Men hun fylder jo godt for en Bordende, sagde han kun. -Og hvor er der sirligt, sagde Fruen. Det var altid hendes dybe Undren, naar hun var hos Fremmede. Lunds gik hjemad. Men Fru Brandt var rundt at lukke for sine Sølvsager. ... Ida havde Barneselskab, som skulde være nu, før Konferensraaden kom. Børnene drak Chokolade paa Højen, der stødte op til Herskabets Have.
Man holdt ikke af »at skabe sig ud« i Herskabets Nærværelse. Egentlig var det kun den lille Minka, Jægermesterens Datter fra Mosegaarden, der rigtig havde lystret Ordre. Hun havde iført sig sin Bedstemoders gamle Landsdragt med guldnakket Bindehue, flaskegrønt Skørt og sort Klædesliv med broget Skulderklæde.
Aa Gud! sagde Kaninen inde i Spisestuen. Baronessen skyndte sig ud i Galleriet: Helmuth! sagde hun bønligt og greb sin Mand i Armen Hvad er det, De klager over, Jakob? spurgte hun henvendt til Karlen. Han traadte et Skridt tilbage og mumlede høfligt: Det er Jomfru Sørensen, der gi'r vos fordærvet Mælk til vorres Grød, Hinnes Naade; og det vilde jeg da spørge, om det var med Herskabets Mening?
Skovriderens to mumlede no'et om, at det med Lommetørklæde forstod de ikke, og de stillede sig op og mulede henne ved et Træ. -Ja, vil Du begynde, sagde Ida, der hang paa Kanten af en Bænk ved Siden af Ingeborg og hun rakte hende et Lommetørklæde, som var alt for lille til at kastes. Brandt løb gennem Haven, ind gennem Herskabets Laage.
Dagens Ord