Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Her er Visen om Svend Vonved, som salig Moster sang for mig, da jeg var lille, og om Ridder Aage, som stod op af Graven. Og her er den om Ellehøien. "Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi, Mine Øien de finge en Dvale; Der kom gangendes to Jomfruer frem, Som gjerne vilde med mig tale." To Jomfruer ... her kom ogsaa to Jomfruer frem ... nei, den ene var en Frøken....
Følgelig vilde han ikke arbeide, for siden Djævelen var i ham, var jo Alt, hvad han gjorde, Djævelens Gjerning. Konen kom til mig og klagede sin Nød: veed De, hvordan jeg saa curerede ham?« »Nei?«
Jeg kjender kuns een Slags Kjærlighed, det er den, jeg bærer til Jer, Hans Lauritsen; men det har jeg da hørt sige, at der er den Elskov, som kan volde et Menneske stor Hjertesorg, og det var dog Jammerskade, om noget Saadant skulde hænde den gode Ambrosius. Hans Lauritsen . Nei, for Himlens Skyld!
Hun kan have sine smaa Feil, som det er tidsnok at corrigere, naar vi bliver gift; men at hun eller noget Fruentimmer med hendes Kvaliteter skulde foretrække ... nei, det er paa Ære umuligt, aldeles umuligt. Geheimeraadinden. Umuligt, siger du?... Holder du mig for et Fruentimmer med "Education og Kvaliteter"? Claus . Hvor kan I spørge, Mama?
Ser du, jeg er glad over, at du ingen Forældre har i Live. Aa, hvorfor? de vilde have holdt saa meget af dig Nei, nei, udbrød hun i en næsten forskrækket Tone. Hvor skulde de kunne det? de vilde have ventet sig en ganske anden Svigerdatter, og det havde de Ret til. Men nu er der ingen Andre end du, der har Krav til mig, naar du blot vil være tilfreds med mig, som jeg er Min egen, elskede Hustru!
Ellers var det ... jo ingen Roman ... Vel sagtens til Guvernanten? -Nei til mig. Greven vendte Hovedet, og de saa paa hinanden. -Idag er det akkurat otte Dage, siden han erklærede mig sin Kærlighed. Grev Urne betragtede et Øieblik sin Hustru, men Grevinden lagde sig taus tilbage i Vognen uden at tale mer.
Han var stakaandet, hed: de rugede Blik i Blik. Musiken holdt op: Hvor vi har danset, sagde han. Hun betragtede ham: hans Blik var muntert. Og hæst sagde hun, i det hun slap ham: -Nei, Carl, De har intet Mod. Og atter kom de lange Dage med triste Tankers Snefog over Sjælen. Og hendes Liv var en Flugt fra det, hvorom hun evindelig kredsede, en evig Spørgen om det, hvori hun ræddedes for begge Svar.
Deres Vers ere ganske splinternye, og det er mine, som er Plagiat efter Deres: er De saa fornøiet med den Erklæring?« »Men Du har været altfor stræng mod Nicolai«, sagde Præstekonen, »det Vers maa Du lave om.« »Nei saamænd gjør jeg ej«, svarede Præsten, »Nicolai er et skændigt Menneske, der burde afmales med endnu sortere Farver. Saadan en attenaars Don Juan det er jo græsseligt!
»Nei«, svarede jeg, »skulde jeg sammenligne det gamle Aar med Noget, vilde jeg sammenligne det med et stort Panorama, der er trukket forbi os, og efterhaanden som det rykker længer frem, ønsker man at faae vel Ende derpaa, for at see, hvad der saa skal komme efter.«
Nei, det er virkelig sandt, alene vilde vi ikke plage Dem, især herude, hvor der er saa meget andet, De kunde have Lyst til med Deres unge Ben. Men der kommer en ung Dame, hvem vi netop ogsaa gjerne vil skaffe lidt ungdommeligere Underholdning, end vi selv kan byde. Og De vil ikke fortryde at gjøre hendes Bekjendtskab haaber jeg da. De sidste Ord tilføiede Fruen med et skjælmsk Blik.
Dagens Ord
Andre Ser