Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Nei, lov ikke Noget, hvad nytter det kys mig! Taarnuhret i Kreuzkirche slog Tolv, det var paa Tide at skilles. Gadedøren var naturligvis forlængst lukket. Minna maatte med ned og lukke mig ud.
Nei, jeg havde indladt mig i Strid med ham som om min Lykke trængte til at forsvares værre endnu; jeg havde formelig truffet Aftale med ham om, hvorledes man rigtigst burde forholde sig fra begge Sider, og saaledes havde jeg indrømmet Muligheden af, at han kunde seire, havde tilstaaet, at jeg slet ikke eiede denne Lykke, men først skulde vinde den.
Og er den glædelige Nyhed først indenfor Slotsporten, saa farer den som en Løbeild gjennem alle Gemakkerne. Der bliver en Spørgen og en Hvisken ... aa, jeg kjender det. Er hun ung? Er hun smuk? Er hun høi? Er hun lille? Har hun sorte Øine eller blaa Øine...? Undskyld, jeg havde ikke Tankerne med mig. Claus . Nei, I er en Smule distrait idag ... og lidt bevæget, troer jeg.
Tholer endelig forleden har faaet Øjnene op. Nei? Endelig saa bliver Tholers Ægteskab nok lykkeligt. -Hvad behager. Naar han har erfaret, at ...? -At Byens første Don Juan har foretrukket hans Kone. Det giver hende Prestige, og det var kun det, hun manglede. -De tror meget slet om Mændene, Grevinde Urne. -Ja meget slet, eller jeg tror maaske snarere, at der er meget faa Mænd.
»Ja saa«, sagde Præsten, da jeg omsider var færdig, »og slige Historier troer De, at De kan binde mig paa Ærmet? Nei min unge Ven, jeg forstaaer nok, hvad der stikker bagved. De er en Don Juan, en fuldstændig Don Juan, skjøndt det er græsseligt at tænke sig alt i saa ung en Alder at være saa fordærvet!
-Heller ikke jeg Men jeg tror ikke, der er andre lykkelige end de, som ikke tænker. -Lykkelige ja det er saa stort et Ord, og man ved knap hvad man mener med det men tilfredse saa kan man da heller ikke være tilfreds? -Tilfreds? Aa jo de, som bryder sig om det. Tilfredshed er Lykkens Surrogat. -Det er saa haanligt sagt. -Aa nei ialfald ikke mént.
-Og kommer ikke mer tilbage? -Næppe. Vilsac saa mod Gulvet. Deres Mand faar jeg maaske ikke en Gang at sé. Jeg hørte, han skulde være paa Urnesgave. -Nei han er i Byen. Ellen legede nogle Øieblikke med et Baand paa sin Kjole. Saa saa hun op: -Nei Vilsac vi kan ikke skilles saaledes. Vi maa tale med hinanden.
Det var en vovet Snak om alt muligt, med Spring saa hist, saa her, og med hasarderede Antydninger. Carl svarede kun med "Ja" og "Nei", sad helt ude paa Kanten af Stolen for at undgaa Fyrstindens Vifte, der var lige ved at streife hans Kind, og skottede hen til Grevinden, som sad lidt i Baggrunden i Halvmørket.
Jørgen . Ja, den naadige Frøken skikkede Bud efter ham for lidt siden. Jeg saae dem gaae ned ad den vestre Allee, som fører til Enghaven. Geheimeraadinden . Pleier de oftere saaledes at promenere sammen? Jørgen . Engang imellem. Han gi'er den naadige Frøken Information ... Geheimeraadinden . I Sang og Musik. Jørgen . Ja nei han lærer hende ogsaa noget Andet.
-Hvor du ler Carl, sagde Greven. -Gør det noget? Det kom hurtigt og han saa paa Ellen. -Nei, slet ikke. De ved jo ikke, hvad vi ler af ... Men tag dog nu lidt Artiskok ... De har jo slet ingen Ting faaet ... -Aa a jo. Han tog lidt Artiskok paa sin Talerken og faldt igen i Staver. Ellen talte med en russisk Fyrstinde over Bordet.
Dagens Ord
Andre Ser