Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
»Den kan Nicolai faae, saa tager jeg Deres Nicolai giv mig Psalmebogen.« »Nei saamænd gjør jeg ikke nei«, svarede jeg, »jeg har laant den og har lovlig Ret til den.« »Vist ikke; det er mig, der har Ret til den, for jeg pleier ellers altid at laane den. Kom nu med den!« »Nei Du faaer den ikke Du kan ligesaa gjerne tage den anden.«
Sig mig, sagde han pludselig, De er en Ven af hende og hendes Mand, levede de lykkelig sammen? Jeg betænkte mig et Øieblik, om jeg havde Ret til at være oprigtig. Nei, svarede jeg, jeg tør næsten sige, at de ikke gjorde det. Dèr har vi det! eller i alt Fald en Hovedside af Sagen. Det vil uden Tvivl være det bedste, at hun ikke vender tilbage til ham.
Hvad er det da, for Pokker, De vil? udbrød jeg endelig. Troer De maaske, De kan faa mig til at afstaa hende? Aa nei jeg forlanger ikke Umuligheder. Dog ikke! De indser altsaa virkelig, at det er umuligt? Naturligvis, af samme Grund, hvorfor Nürnbergerne ikke kunde hænge Nogen: de maatte først have dem. Jeg mener at have Minna, ligesaavel som jeg mener, at hun har mig.
Men lidt efter vendte han sig igjen om mod Døren og sagde: -Ja, hvor her er vidunderlig smukt. -Hvor har De hjemme, spurgte Ellen. -I Bøhmen der ligger ialfald min Families Godser. Selv har jeg opholdt mig længe i Pesth. Har Frøkenen nogensinde været ved Donau? -Nei jeg har aldrig været udenfor Danmark. -Og taler saa smukt Fransk? -Aa vi er saa halvveis Franskmænd i vor Familie. Og De da?
Men neppe var jeg færdig, før han kastede sig ned paa en Stol ved Siden af mig og brød ud i en høi Latter. »Ha ha ha! nei det er mageløst! ha ha ha! nei Nicolai! Du er glimrende! ha ha ha!«
Nei, De maa ikke, raabte hun, ganske rød i Hovedet og med den bønligste Mine, idet hun rev Bogen til sig. De ler mig kun ud! Jeg skal nok selv se efter, om det er rigtigt; det er det naturligvis ikke, og Navnene kunde jeg slet ikke huske.
Nei, kun en halv. For hun var saa styg, at det tidt kostede mig stor Anstrengelse at holde Illusionen vedlige. Men jeg syntes, jeg maatte have En, hvis Navnetræk jeg kunde skjære ind i Træernes Bark med et flammende Hjerte ovenover. Ja, bagefter kan I altid ironisere over eders Kjærlighed, og saa er det os, der maa holde for. Og hvem var saa den næste? Saa er der ingen fler. Hvad for noget?
Arver en Kiste med Breve og Papirer, blandt hvilke han, hvis han da ikke havde været saa uvidende, kunde have formodet, at der var Ting fra Goethe derimellem; gider af lutter Foragt for alt Litterairt ikke saa meget som lukke Kisten op; er i Pengeforlegenhed Ødeland naturligvis maa kaste sig i Armene paa Aagerkarle og har en Skat paa sit Loft, som han kunde kjøbe et lille Fyrstendømme for. .... Og hvis han endda ingen Vink havde faaet, men vi anede jo noget saadant, om ikke just et Manuskript, saa dog Breve, Oplysninger jeg har selv skrevet til ham men nei: Familiepapirer, maaske kompromiterende Hemmeligheder, og de skulde udleveres til »forbandede Litterater«, saadan har han naturligvis raisonneret.
Derpaa vendte hun sig om mod mig og sagde: »Hvad synes De om den Hr. Peter?« »Nei den Peter synes jeg rigtignok ikke om.« »Tag Dem iagt, at det ikke gaaer Dem paa samme Maade. Kom, lad os gaae hjem«, sagde hun derpaa til Corpus Juris, og de To gik hurtig i Forveien. Jeg blev staaende og grublede over, hvad Andrea Margrethe havde sagt til mig. Hvad meente hun egentlig med disse Ord?
Hvorfor skulde Blomsterne just visne paa den Dag? Ambrosius . Aa, jeg veed ikke selv; det var kun et Indfald, jeg fik, som saa mange andre. Nei, I har Ret, hvorfor skulde de just visne paa den Dag? Det pleier jo at vare en Stund, inden Vinteren kommer. Man kan faae smukke Høstdage endnu ... men Sommertiden er da forbi.
Dagens Ord
Andre Ser