Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Jeg har aldrig fundet nogen, hvor det moralske og det fysiske hænger saa nøie sammen, som hos hende ... Enhver moralsk Lidelse viser sig hos Grevinden strax som en fysisk Smerte og naar saa noget støder til ... Kunde det ikke tænkes, at Grevinden i den sidste Tid sjælelig havde lidt under et eller andet? Greven svarede ikke straks. Nei, sagde han, jeg kan ikke tænke mig noget.
»Her raader De vel ogsaa ude?« spurgte jeg, thi jeg havde uvilkaarligt faaet den Idee, at Andrea Margrethe var i Grunden Dronningen herude, efter hendes Villie maatte Alt rette sig, for hendes Skyld var Alt bygget, og Præst og Præstekone og Karle og Piger, Alt var der kun forat tjene hende. Jeg blev derfor noget overrasket, da Andrea Margrethe svarede Nei. »Ikke det?«
Hun sad ørkesløst med Hænderne i Skødet og havde svaret mest kun med Ja og Nei. Saa lagde Greven Avisen bort, og da de havde siddet noget tause, uden at Ellen sagde noget eller rørte sig, reiste Greven sig for at gaa. -God Nat, sagde han og kom hen til hendes Stol. Hun løftede Haanden lidt mat fra sit Skød: God Nat, sagde hun, jeg er saa træt. Saa gaar du vel til Ro, min Ven.
Men maaske har du Ret i at gaa og lade mig være noget ene, skjøndt det er jeg netop bange for, men jeg maa jo vænne mig til det .... Naar kommer du igjen? Nei, jeg kommer ikke igjen. Hun sprang op: Ikke igjen? hvad skal det sige? .... Vil du da ikke være denne Aften hos mig? Jeg troer ikke, det vilde være rigtigt vi er jo ikke længer forlovede.
Hun standsede imidlertid ikke, men sang rolig Visen ud og sagde derpaa til mig: »Den Hr. Peder syntes De vel sagtens godt om?« »Ja«, svarede jeg uden Betænkning. »Det kan jeg tænke, men kjender De ogsaa Visen om »der arme Peter«?« »Nei den kjender jeg ikke.«
Hun satte sig op paa Hug, og mens hun rokkede det tunge Hoved: Nei ingen Trøst, nei ingen Trøst ... Nu var det sket slog hun de nervøse Hænder op og ned. -Hvorfra var der Trøst hvorfra? -Nei aa Gud det var det forfærdelige, som var sket.
»Nei vist ikke nei«, sagde Præstekonen, »Nicolai skal hverken synge om lykkelig eller ulykkelig Kjærlighed. Vil De være Digter, saa skal De lære af ham her«, og hun tog et smukt lille Homerhoved ned og gav mig, »det er min Gave til Dem.
Stephensen hvor kan De sige det nydelige Maleri vi havde den Gang slet ikke noget andet med Farver det vil sige, her var nok et med to smaa Børn i en Baad og jeg syntes saamænd, det var rigtig kjønt, men Minna vilde ikke tillade, at det var her, saa jeg maatte tage det ind i Sovekamret .... Naa, senere var De jo saa god at sende det deilige Billede her over Sophaen .... Men Minnas Billede, nei, det maa De ikke sige man kan da ogsaa tydelig se, hvem det skal være
Jeg grublede og grublede, men jo mere jeg grublede, des umuligere var det for mig at komme til nogen Afgjørelse. Naar jeg havde besluttet at gaae hen til Andrea Margrethe, saa var der en indre Stemme, som sagde til mig: »nei Du skal gaae til Emmy«, og vilde jeg gaae til Emmy, sagde en anden indre Stemme til mig: »nei Du skal gaae til Andrea Margrethe.«
»Vred bliver han vel ikke, men han vil komme i daarligt Humør, og det er saa kjedeligt for os Andre.« »Det var maaskee bedst, om jeg strax fortalte ham Alt«, sagde jeg. »Nei gjør bare ikke det«, sagde Andrea Margrethe, »saa bliver han jo strax i daarligt Humør.
Dagens Ord
Andre Ser