Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
»De kom vel ogsaa tidt hos Renner i »Drei Raben«, mener jeg?« spurgte han i en aandsfraværende Tone. »Nei, jeg har kun været der en enkelt Gang. Maaske boede De i Nabolaget?« »Ja, lige tæt derved.« »Hvor?« foer det ud af mig mit Hjerte bankede stærkt. »Hvis De kan huske en lille Gade Röhrhofsgasse.« »Röhrhofsgasse!« gjentog jeg og stirrede paa ham.
Abigael . Jo, der fattes mig Intet; men jeg har Meget at forrette i Huset, og denne Pude skulde ogsaa baldyres færdig. Min Fader skal have den til Fødselsdagsgave. Ambrosius . Saa har Frøkenen kanskee heller ikke Stunder i Morgen? Abigael . Nei, heller ikke i Morgen. Ambrosius . Men i Overmorgen? Abigael . Nei, ikke for det første ... ikke før Fødselsdagen er omme. Ambrosius . Ikke før!
Corpus Juris holdt Andrea Margrethe i Haanden, og Gamle sad i Sophaen og holdt Emmy i Haanden. Jeg saae fra den Ene til den Anden og fra den Anden til den Ene. »Men er det er det nu ogsaa virkelig sandt?« »Nei det er ikke«, sagde Præsten. »De skal ikke troe et Ord deraf. Det er bare Julespøg og Nytaarsløier Altsammen, ligesom iforgaars med Dem og Andrea Margrethe.
Nu skal I faae en Vise, naadige Herre ... nei, en Historie ... nei, det er dog en Vise ... om Ungersvenden, som blev elleskudt. Captainen . Elleskudt? Hvad mener han dermed? Ah ... Hexenschuss ... jeg kjender det ... i Ryggen. Ambrosius . Nei, i Hjertet var det ... han har selv fortalt mig det, skal I vide. Baronen . Hvad for Noget!
Nei, jeg holdt min Følelse for mig selv, jeg troer, hendes Hjerte var den Gang ikke modtageligt for saadanne Følelser hendes Fader var nylig død, for Resten var der ogsaa Andet men maaske veed du bedre Besked med det .... Min Moder, som jeg betroede mig til, det kan jo heller ikke nytte at skjule Noget for hende, hun ser tvers igjennem En, ja hende kan man rigtignok kalde en Menneskekjender!
Og mens hun støttede Hovedet i sine Hænder, sagde hun langsomt: -Jeg vilde ikke være lykkelig. Aa nei Dagene vilde blot komme og gaa, gaa og komme Hun taug og sad ubevægelig. -Og jeg da? sagde Carl sagte. Hun saa paa ham: De vilde leve med de andre. Hendes Stemme var mild og lav. Lidt efter sagde hun: -Ja ... det var det bedste. Han talte ikke mer.
I det Samme hørte jeg Fodtrin udenfor, og Corpus Juris traadte ilfærdig ind. »Nei det gaaer paa ingen Maade an«, sagde han, »Christopher sidder hele Tiden og læser, og nu er De og Nicolai løbet her ud; hvad maa Kjeldborgs dog tænke derom? De maa virkelig strax komme tilbage med mig.«
Derfor har han heller ikke selv haft Noget at sige, en tarveligere Mand havde grebet til en Brev-Formular. Og alligevel hvis han dog elskede mig endnu, og led! udbrød hun og knugede de foldede Hænder sammen. Elskede? Der gives saa mange Maader at elske paa! Hvorfor forlod han dig? For sin Kunsts Skyld, sagde han jo, og er den ikke mer værd end jeg? Nei, tusind Gange nei!
Emmy, vil Du ikke nok fortælle os en Historie?« Emmy holdt ikke af at sige Nei, naar hun blev anmodet om Noget, og hun indvilligede derfor strax. Andrea Margrethe gjemte Schakbrikkerne, Gamle lukkede sin Bog i, og vi toge Alle Plads om Emmy, der efterat have tænkt et Øjeblik efter begyndte at fortælle. »Ovre paa Samsø boede engang en vild Vikingehøvding, der hed Knud.
Nei vil De følge mit Raad, saa gift Dem aldrig, ikke engang med gamle Ane, thi De kommer til at fortryde det bagefter.« Til al Held og Lykke rullede i dette Øjeblik den første Vogn ind i Gaarden, og snart fulgtes den af flere. Lidt efter lidt fyldtes Stuen med Mennesker. Men det var lutter fremmede Ansigter: der var ikke eet, som jeg kjendte.
Dagens Ord
Andre Ser