Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. maj 2025
Efter Besøget i Butikken gaar Fiskeren hjem til Middagen, der saa godt som hver Dag, Aaret rundt, bestaar af Fisk »paa en eller anden Facovn«, dernæst snuer han Middagslur, besørger lidt indendørs Pilleri, bøder Garnene og gaar en Eftermiddagsvending til Stranden, og inden han vender hjem til sin Nadver, aflægger han atter Butikken en Visit for at faa sig en Passiar med Folk fra Nabolaget. #Da# stiller nemlig en stor Del af Fiskerne derinde, de har Piben med og en Skilling til Drikkelse, og saa kan de hænge dér over Disken eller paa Kar og Tønder et Par Timers Tid og atter drøfte Fiskeriet fra den Dag eller den foregaaende og smaadrille hverandre, imellem Stunder de fortæller, hvad Nyt der vides i Byen, helst noget, der er lidt »Sjov« ved, eller de giver Gnavenheder fra sig, fordi det ingenting bliver til med den her Havn, som de store Herrer har gaaet og lirket for i saa mange Aar.
Men midt paa Gulvet laa Lig-Johanne splitternøgen med en tømt Brændevinsflaske mellem Knæene. Prop var der ikke i Flasken, den var sat i hende ... »saa sandt der er en Gud til!« Og henne i et Hjørne af Stuen sad lille Juliane paa en Skammel og sov ... Marie havde øjeblikkelig hentet Maren Ørentvist og en tre-fire andre Koner fra Nabolaget, at de kunde fryde sig ved Synet.
En lang barhovedet Tøs, med de smudsige Strømper stikkende i udtraadte Pampusser, blev ved at raabe efter Minna: »Hvad er han for En?« og en Skomagerdreng, som gik midt ad Gaden og til min Forbavselse fløitede Skuespillermarschen af »En Skjærsommernatsdrøm«, saa det skingrede i hele Nabolaget, maa have fundet noget Jødisk i mit Ydre, for han afbrød pludselig hin Beskjæftigelse for at blive ved at raabe »Itzig« efter mig.
Duroc red op foran Posthuset og spurgte efter Postmesteren. "Kan De sige mig," sagde han, "om der her i Nabolaget bor en Mand, der kalder sig Baron Straubenthal?" Postmesteren rystede benægtende paa Hovedet, og vi fortsatte vor Vej.
Og snart var Pladsen øde og tom. Kun stod der hist og her ensom en forglemt Ko og brølede. Og bag en Tremmeindhegning laa der en stor Orne og sov. Pludselig satte den i med en saa ubarmhjertig Snorken, at Graaspurvene, der holdt Kalas paa Gødningsklatterne rundt omkring i Nabolaget, skreg op i Rædsel og flygtede bort, alt hvad Fjer og Dun kunde holde! Det var blevet Aften.
»De kom vel ogsaa tidt hos Renner i »Drei Raben«, mener jeg?« spurgte han i en aandsfraværende Tone. »Nei, jeg har kun været der en enkelt Gang. Maaske boede De i Nabolaget?« »Ja, lige tæt derved.« »Hvor?« foer det ud af mig mit Hjerte bankede stærkt. »Hvis De kan huske en lille Gade Röhrhofsgasse.« »Röhrhofsgasse!« gjentog jeg og stirrede paa ham.
Lynende gal blev jo den bestjaalne, men mælde Sagen paa Kontoret turde han dog ikke, han maatte lugte sig frem i Nabolaget, og opdagede han saa, hvor Petroleummen brændte eller Vinen flød, gik han sporenstregs ind og krævede, hvad #hans# var, hvis han da var den stærkeste; men vidste han, at han ikke kunde magte Tyveknægten derinde, listede han beskæmmet af og bad Vorherre, at Gengældelsens Time snart maatte komme.
Dagens Ord
Andre Ser