Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Ambrosius . Mig ogsaa, naadige Frøken! saa det kan vi lettelig enes om. Nei, nu skal jeg synge Jer en Vise, jeg digtede ved Foraarstid i mit Hjertes Glæde, dengang Varmen kom i Veiret og Skoven begyndte at grønnes.
-For Himlens Skyld hun havde da ikke forstuvet sin Fod -Aa nei, det var ingen Ting Det gik nok strax over ... Ganske bestemt, naar hun blot maatte støtte sig ... saadan ... og han ikke hun saa op vilde blive vred om hun hang lidt tungt paa hans Arm ... -Nei han blev ikke vred om hun blot vilde støtte sig rigtig fast ...
Jeg har ikke truffet dette Valg, fordi jeg troer, at jeg vil blive lykkeligere med Stephensen end med dig, tvertimod nei, det er virkelig ikke muligt at udtrykke mig rigtig, maaske har du dog allerede forstaaet.
Jeg kom til at se ned paa Gadehjørnet og foer sammen: det forekom mig, at det var Axel Stephensen, der gik dernede, denne slanke, meget moderne klædte Herre, med spidst og stærkt dreiet blondt Skjæg; men nei, han var høiere og ældre end den danske Maler, da han netop tog sin Hat af for en Bekjendt, viste det sig endog, at han var skaldet. Jeg følte mig beroliget.
Tilfredshed er en Slags Forsagelse, og Forsagelsen er just min haabløse Kærlighed. Ser De, Frøken aa nei hvor kan De forstaa det? dertil er De, Gud ske Lov, for ung -Vist ei, forklar mig, hvad De mener. Schønaich havde reist sig. -Der er Mennesker, tror jeg ... der er de fødte længselsfulde, Utilfredsstillelsens jagede Børn. Vi er rastløse Vandringmænd paa solhede Veie vi afsøger hver en Kro.
»Det gaaer jo udmærket«, hviskede Andrea Margrethe til mig, »det er jo Vaudevillen »Nei«, De spiller for os den har jeg saa længe ønsket at see.« »Noch ist Polen nicht verloren«, hviskede jeg til hende, og begyndte derpaa atter: »De lever altsaa bestandig paa Landet?« »Ja.« »Og De holder meget af Landlivet?« »Ja.« »Men Bylivet har dog ogsaa sine Behageligheder?« »Ja.«
Men jeg vilde ikke dandse de følgende Dandse, thi jeg var i høieste Grad opbragt over det andet Afslag. »Saa er det dog sandt«, sagde jeg til mig selv, »at Qvinden er ikke Andet end Løgn og Falskhed og Bedrag og Coquetteri. Men saa vil jeg slet ikke dandse i Aften, saa kan de have det saa godt; ja om de saa paa deres Knæer vilde bede mig om at dandse, vilde jeg dog sige Nei.
Kort efter hørte vi et Regiment Træsko galoppere over Gaarden ud af Porten saa blev Alt igjen stille. Vi ventede, om Nogen skulde nærme sig os, men nei, der kom Ingen Alt blev ligesaa roligt, som det havde været før. Der var al Sandsynlighed for, at Husets Folk vare sendte ud for at søge efter os, altsaa kunde vi gjerne begynde at banke og raabe uden at blive overraskede af dem.
»Nei«, svarede Præsten, »han synes, at det er for Meget; han mener, at han er ikke tyve Daler værd, og det har han ogsaa ganske Ret i, men at ti Daler ogsaa kunde gjøre det.« »Det er altsaa gyldigt Ægteskabsløfte?« spurgte Corpus Juris atter med ægte juridisk Betoning.
Jo, det kan jeg godt, og forresten kan du da ikke være bekjendt at være ængstelig for mig. Ængstelig? jeg ryster over hele Kroppen! Du kan heller ikke se rigtig nu. Jeg vil hente en Lampe. Nei, for Guds Skyld, lad mig dog i alt Fald beholde #den# Undskyldning.
Dagens Ord
Andre Ser