United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men naar man kommer herhen uden nogen Fordring og tager Landet som det er fremfor Alt, naar man ikke tager det i Turiststormskridt, men lægger sig smukt hen for at leve og nyde, hvilken Rigdom af Naturskjønhed byder det En da ikke, fuld af Modsætninger, som ere forsonede i en ganske eiendommelig idyllisk Landlighed: Goldhed og frodig Fylde, vild og steil Sønderrevethed og dyrkede Fladstrækninger findes Side om Side eller over hinanden, og fra lys dirrende Hede træder man umiddelbart ind i fugtig-sval Skygge.

Jeg var strax paa det Rene med, at jeg maatte ud i Sachsisk Schweiz, og den sidste Bid Is var endnu ikke smeltet i Munden paa mig, da jeg havde bestemt mig for det lille Rathen, som havde efterladt et lokkende idyllisk Indtryk hos mig, skjøndt jeg, i Lighed med de fleste Reisende, kun havde seet det i Forbigaaende og tilmed ved Skumringstid, paa Nedveien fra Bastei.

Hun er en Thekla, ja, forstaa mig ret, ganske borgerlig, en Lotte, en Frederikke Brion, skjøndt heller ikke ikke Præstedatteren paa Landet hvor idyllisk det forresten er en Kätchen, allersnarest en Kätchen! Men kjære Mand, behøver du at tage hele den tydske Poesi tilhjælp, du vækker jo overdrevne Forestillinger paa den Maade. Tvertimod! Den tydske Poesi forslaar ikke engang!

Hvor det var idyllisk, og hvor det var tydsk! Jeg følte mig usigelig lykkelig over at skulle bo en hel Maaned ude i denne Herlighed og begyndte uvilkaarlig at synge: »Guten Morgen, schöne MüllerinSaa tav jeg igjen for i fulde Drag at fylde Brystet med den friske, krydrede Luft, Schweizerluften, som Kjællingen havde kaldet den.