United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Naa-aa, ja la' gaa paa Fidtet da; det vil jeg medgi' dig, men-æ .... Karrusellen var standset, og Herskaberne gik om paa den anden Side, hvor de unge var. Bønderne saa efter dem. Nu gik di! sagde den ene. Ja-a, sagde den anden. Og saa fortsatte de deres Vandring .... I det samme svingede et Køretøj fra Vestergade ind paa Torvet. Det var Rigmor med Pagtens Ark.

Jeg hørte ham plaffe her forleden Aften, da jeg gik en Tur i Skoven. Saa gik jeg herned paa Dæmningen. Han laa helt henne under vores Badehus. Har Baronen gi'et ham Lov til det? Nej ... Jo vist saa, jo! ... Han træffer jo ikke alligevel. Næi, , ! Var han ene i Baaden? Jo. Naa-aa, den er jo heller ikke større end som et godt Smørtrug. Naa ikke .... Hvad var det, De sagde før om Havren?

Hvordan den gik? Naa-aa, det kom jo til at hedde sig, at der havde været Strømsætning og saadan noget. Og #Misvisning#, tror jeg. Han klarede den ialfald, gjorde Kaptajnen. Folkene vilde ham jo ikke tillivs. Véd De, hvad jeg sagde til ham, da vi skiltes og han takkede mig og saa videre: »Wellsagde jeg bare: »Vogt Dem nu en anden Gang for »Miss-visning«!«

Naa-aa, mente Amalie og skævede ondskabsfuldt hen til Naboersken. I var vel enige nok om den Ting! Hva' ved du om det? spurgte Stine skarpt. Næi, naturligvis! ... Har du kanske haft din Næse imellem? Næi .... Saa holder du din Hals! Put-Amalie bed Svaret i sig.

»Naa-aa, Kaptajnsiger saa jeg, »ingen Fastelavnsløjer her, jeg ser nok, #hvad# Kone De har ombord. Og jage hende i Land i Jollen her paa Skagens Strand og overlade hende til sig selv det hverken jeg vil eller kan som et kristent Menneske.

"Jeg kan blive det hvis De nu gør Lykke ..." "Ja, men for Dem selv fra igaar," sagde Andersen. "Naa-aa ja det havde jeg næsten glemt." "Hvor De maa tænke meget paa andre." Direktøren var allerede kommet. Han modtog dem smilende, gratulerede William og talte i Begyndelsen kun med ham. Men han saá, mens han talte, uafbrudt hen paa Andersen. "Han er god," sagde han midt i en Sætning sagtere til Høg.

Karl var gaaet til Generalindens Spisestue. Han nød atter et Glas Likør, mens Kammerjunkeren foretrak Sodavand. Karl sad og stirrede ind i de næsten nedbrændte Lys i en Kandelaber. -Det koster s'gu at leve, sagde han pludselig. Kammerjunkeren lo og sagde: -Naa-aa, De faar nok Raad til det, Eichbaum.