Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Endnu mindre kunde det falde mig ind at skræmme dig ved at udmale sørgelige Følger af et saadant Tab for mig .... Hvad der skal bæres, maa bæres, og jeg vil tvertimod love dig, at jeg skal opbyde al min Kraft for at komme sundt over det og skjøndt jeg ikke kan forsøge paa at glemme dig heller ikke vil . Mine Læber skjælvede og Øinene fyldtes med Taarer.
Store Taarer strømmede ud af hendes Øjne, og et Nu støttede hun sit Ansigt mod Armstagens Bronce.
Jeg kunde ikke udholde det, men kastede mig foran den engelske General. Jeg talte hans Sag og fortalte ham, hvorledes jeg, Oberst Gerard kunde bevidne, hvilken uforfærdet ung Mand han var. Min Veltalenhed vilde have smeltet det haardeste Hjerte. Jeg fik Taarer i mine Øjne, men ikke i hans. Saa svigtede min Stemme mig, og jeg kunde ikke sige mere.
-Og du, sagde Katinka, hun havde Taarer i Øjnene. -Jeg forbarme sig jeg er jo bosiddende her siden i Foraaret vi blev forflyttet. -Ja min Pige der er løbet noget Vand i Stranden ... Du har vel ingen Børn? -Nej. -Tænkte det nok. Tak du din Gud min Pige jeg har fire ... og fem Pensionærer ... Ja man skal ikke række langt med næstældste Kaptejnslønning....
-Der er hun, sagde Generalinden og begyndte at vifte med Haanden, og saa saá de Fru von Eichbaum staa rank i sin Kupé. De ventede allesammen paa det andet Ansigt, mens de hilste. Fru Mourier vidste ikke, at to store Taarer løb hende ned ad Kinderne. -Saa, hviskede Kate til Karl. -I venter da ikke Aline? lød det saa højt fra Fru von Eichbaum i Kupéen.
Da Madam Bolling kom ind i Dagligstuen i Traekken fra alle de Dore, blev hun staaende paa Lobetaeppet og saa sig om med Taarer i Ojnene: Ja nu er de afsted, sagde hun og foldede Haenderne.
Herman Bang. Tine blev ved at lobe graedende frem med Vognen, mens Fru Berg raabte de sidste Ord hojt ud i Morket og Blaesten. -Saa reder I nok i det blaa Kammer iaften ... endnu iaften. -Ja ja, svarte Tine og kunde ikke tale for Taarer. -Og hils og hils! raabte Fru Berg gennem Graaden, Vinden tog hendes Ord.
En Dag begyndte ogsaa han at flaa Skindene af de Sæler, han havde gemt for Vinteren, og det samme hændte: Man kom ud og bad ham om et Hoved. „Det er Forraad for Vinteren!“ sagde han. Hans Søster fik Taarer i Øjnene og gik ind. „Hvorfor græder du?“ spurgte Moderen. „Han svarer, at det er Vinterforraad!“
Han fik Taarer i Øinene, naar han talte om Moderen, der havde boet hos ham og var død for et halvt Aar siden, hvad han allerede havde tilskrevet mig. Hun laa begraven i Dresden ved Siden af sin Mand. »Og Minna?« spurgte han. »Vi havde Brev fra hende, da Moder var død, men dèr talte hun saa lidt om sig selv. Har du seet hende?« »Kun i Forbigaaende, hun bemærkede mig ikke.« »Hm.
Hans Hænder var feberklamme i Handskerne. De fik Tøjet af ude i Forsalen, de købte et Program han huskede, hvor tit han havde staaet og set Folk famle i Pengepungen for at finde de fire Skilling. Stella tog ham ved Haanden. Hun saá paa ham og smilede, hans Øjne var fulde af Taarer, glinsende store: han var helt bleg. "Gud hjælpe ham," sagde hun sagte.
Dagens Ord
Andre Ser