Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Saa, nu skal Nicolai have den, ja saa er det nok snart forbi med »die letzten Zehn vom vierten Regiment«! Det er da godt, at De skal dandse i Aften, Nicolai; for om otte Dage vil De vist næppe være istand dertil saa tænker jeg, at selv min Slobrok vil være for snæver til Dem!«
»Holder De meget af at dandse?« spurgte jeg Andrea Margrethe. »O jeg kunde gjerne dandse hver Dag fra Morgen til Aften og skulde aldrig blive træt«, sagde hun. »Det mener Du ikke«, sagde Emmy. »Jo vist mener jeg det og Du holder ogsaa af at dandse, men Du tør ikke sige det af Frygt for Fader.« »Jeg har aldrig lagt Skjul paa, at jeg holder af at dandse«, svarede Emmy.
At dandse paa Operaballerne for sin Fornøjelse er rent ud forhistorisk, I de tre Timer, Dandsemusikken varer, springer de Ulykkelige, der er dømte til dette Trællearbejde i Kankan-Attituder omkring i den store Sal og giver med deres halvnøgne Dandserinder Forestillinger for dem, det kan more at se paa disse lascive Scener. Men det er ikke Mange.
Andrea Margrethe kom og spurgte, naar jeg vilde dandse med hende; jeg svarede, at jeg havde ikke flere Dandse tilovers; Emmy kom og gjorde samme Spørgsmaal, jeg gav hende det samme Svar. Jeg kunde see paa dem Begge, at de vare fortrydelige derover, men det forhøiede kun min Glæde.
»Men ganske sagte«, bad Andrea Margrethe, der ikke kunde modstaae Fristelsen. »Og saa slukke vi Lampen og trække Rullegardinet op og dandse i Maaneskin.« Med disse Ord slukkede hun Lampen og trak Gardinet op, saa det lyse klare Fuldmaaneskin straalede ind til os.
Nu kunde jeg spare mig mine Overveielser og gik derfor uden Videre hen til Emmy, der i dette Øjeblik talte sammen med Gamle. »De erindrer vel, at De har lovet mig den første Dands«, sagde jeg til Emmy. »Nei det tager De Feil i«, svarede hun, »thi den har jeg for længe siden lovet Christopher. Men hvilken af de følgende Dandse, De ønsker, skal jeg gjerne dandse med Dem.«
Idet jeg traadte ind i Salen, snublede jeg over Dørtrinnet, derved kom jeg til at see op og Himmel, Jord og sexten Elementer: det var jo min Lysblaaøiede fra Jernbanen, jeg skulde dandse med. Jeg blev saa forskrækket, at jeg slap hendes Haand og spurgte: »Er det er det virkelig Dem?«
Saa begyndte Andrea Margrethe og jeg, og Emmy og Corpus Juris at dandse Sagtevals i Maaneskin, medens Gamle sad i Sophaen og brummede: »Ach du lieber Augustin« paa en ren feil Melodi. »Du synger falsk, Christopher«, raabte jeg, og nu begyndte Andrea Margrethe at stemme i med, i Begyndelsen ganske sagte, men lidt efter lidt høiere og høiere: Ach du lieber Augustin, Alles ist væk, væk, væk!
Dog det brød jeg mig ikke om; jeg saae ikke engang ret paa Damerne, thi jeg havde kun i Sinde at dandse med Emmy og Andrea Margrethe. Men med hvem af dem skulde jeg dandse den første Dands? Det var det store Spørgsmaal, paa hvis Afgjørelse mit Livs Fremtid skulde beroe. Thi jeg havde nu fuldt og fast besluttet, at den af dem, som jeg dandsede første Dands med, hende vilde jeg frie til.
»Men vi kan dandse ganske sagte Frederik, dands Du med Emmy, saa dandser jeg med Andrea Margrethe Christopher, Du kan synge: »Ach du lieber Augustin« for os, saa dandse vi en Sagtevals efter den, det kan Ingen høre.«
Dagens Ord
Andre Ser