Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
De gav Koncerter i Berlin. Naar de var forbi, skulde Charlot hjem til Paris og have en Maaneds Ferie, før Vejen gik til Amerika. Det var paa en af de første Koncerter, Charlot havde spillet og stod i Kunstnerværelset og hørte paa Applaus'en fra Salen. Der var en hel Del Mennesker i Kunstnerværelset. -Ind ind, sagde Hr. Theodor Franz. Charlot gik ind. Bifaldet brød løs som en Storm.
Kun Droskekuskene sad uanfægtede og saa' betænkelige paa Smaapengene i de flade Hænder før de vendte og kørte bort. Inde i Garderoberne og Gangene, hvor man mærkede Gasluften og Støvet, fik Folk endnu mere travlt: Ouverturen var begyndt, man hørte den ned -Skynd dig, skynd dig dog, raabte Berg, Tæppet gaar. Der var allerede dæmpet i Salen.
-Ja, Jespersen, sagde Berg og blev pludselig mismodig ved at udtale denne Sætning, han havde sagt saa tidt: Saa fylder De Huset. -Vel, sagde Jespersen og gik til Døren. Men pludselig vendte Hr. Theodor Franz sig om og udstrakte Haanden med en stor Bevægelse: -Nej, sagde han, der sendes ingen ud. -Ikke én sendes ud, sagde han: Vi ta'er Salen som den er, mine Herrer.
Men han var bleven ligbleg, og han kunde mærke, hvordan hans Ben rystede under ham. Først da den sidste Arbejder var forsvunden og han og Bøg var ganske alene i Salen, gik han ned af Talerstolen. Uden at sige et Ord til hinanden fik de to Venner udleveret deres Overtøj i Garderoben og gik. ... Da de kom ud paa Gaden, var det Regnvejr.
Hun kommer ind i Salen med en gammel fipskægget Hofmand og slutter sig til en Kreds af Damer. Talen er om Majestæterne. -Hendes Majestæt var trist iaften, siger Grevinde Rosenkrands. Hun har ikke mer det gamle Smil jeg vilde ikke have kendt hende igen ... -Det er Begivenhederne i Rusland. -Ja, det har taget overordenlig paa hendes Majestæt ...
Jon Eriksen, hvis Liv som Følge af hans Begavelse havde været en Række af bitre Ulykker, læste den skriftlige Klage op i Forsamlingen. Han havde siddet tre Aar Fange paa dette samme til Tænderne befæstede Slot, hans Ankler var ikke lægte endnu. Medens Jon Eriksen læste, begyndte de at murre i Salen og røre paa sig, de tabte al Fatning som Dyr i en Faldgrube.
Jeg kan forsikre Dem, at det er med Glæde og Konferentsraaden vendte sig halvt mod Salen at jeg tømmer dette Glas med Dem for første gang i Deres nye, skønne Hus ... Skal vi tømme det paa Foretagendets Held de foretagsomme til Lykke!
-Vel saa begynd, sagde Herluf og blev i Kontoret. Ouverturen begyndte og lød dæmpet op bag Tæppet, mens Solisterne løb febrilsk til og fra deres Garderober. Men Herluf blev; han kunde ikke gaa ned i Salen, han vilde ikke kunne udholde det.
Og som Væggene var aabnede Sluser, hvor man brød ind over Borde og Bænke, mens alle skreg af Jubel, saa Rummet drønede var Salen fyldt i et Nu af rasende, der raabte, Hoved ved Hoved, paa Marseillaisen: -Marseillaisen! Frøken Minna og Herluf støttede den gamle og fik ham ud: Jeg vil sé det, sagde han. Jeg vil sé det.
Han gav hende Armen og let fortumlede som Mennesker, der vaagner, gik de smilende hen mod Vilsac. Der skiltes de uden Ord, med et Haandtryk, der dvælede længe. Ellen stod lidt, og da hun pludselig saa, sagde hun: Hvor Salen er tom. Ja Grevinde Dansen er forbi ... Og de gik ind. Ellen havde næsten glemt, ved hvis Arm hun gik. Men hun saa med en Gang op: Hvor De er bleg, sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser