United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg kjendte jo ingen Andre af Selskabet og desuden ønskede du ikke at træffe mig i det Selskab det gjorde du sandelig ret i. Men nu følte Stephensen, at det var paa høie Tid at holde paa Værdigheden. Jeg maa sige, det er en høist mærkelig Maade, hvorpaa du omtaler det Selskab, som vi har omgaaedes. Du ikke jeg. Jeg har maattet finde mig i at være der.

Det er maaske, naar det kommer til Stykket, netop den, der har lagt dem de bevingede Ord paa Læben, hvormed de har forløst saa mange af vor Tids store Ideer, og det er i hvert Fald den, der gjør dem til et saare opmuntrende og fornøjelig Folkefærd at leve sammen med. Man siger ogsaa, at Pariserne er egoistiske. Det er sandt, det er de, og det er jo kjedeligt nok.

"Efter dit eget Ønske og uden nogen Magt, der er anvendt af Menneskevæsner, er du her og beder om, at vor Ordens Visdom maa blive afsløret for dig. Der er endnu Tid til, at du kan trække dig tilbage, hvis du vil." "Jeg ønsker ikke at trække mig tilbage," svarede Nikola fast. "Lad det saa være saa," sagde Manden. "Følg mig."

Jo længer jeg kom frem, desto mere fortog denne Skræk sig; hendes næsten overdrevne Angerfuldhed over de uskyldige Forvildelser fik mig til at smile halvt medlidende, og naar mine Bryn trak sig sammen, var det af Uvillie mod denne Stephensen, og dog følte jeg en vis Taknemlighed, fordi han ikke havde taget hende.

Saa maa der gøres en Ende paa den Komedie, sagde hun og bremsede sin Graad Du maa forlange, at din Mor flytter med Jeppe til Havslundegaard og lader os to være i Fred paa Ravnsholt! Det gør hun ikke! sagde Hans med dyb Overbevisning. Men da rev Minka sig ud af hans Arme og raabte: Saa forbyder jeg Dig nogensinde oftere at komme her paa Mosegaarden!

Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen, medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes. Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.

Fru de las Foresas græd og begyndte at gaa den vante Vej til Laanekontorene. Hr. de las Foresas talte om Børn, som lægger deres Forældre i Graven. Charlot havde taget Timer hos en Konservatorielærer. Professoren kom til at holde af den lange Dreng i Babytøjet; han sagde, han gjorde Fremskridt. En smuk Dag skaffede han Charlot Lov til at optræde hos Pasdeloup.

Forfaerdet stod Praesten endnu ved Siden af Tine paa Trappen, da en Vogn satte ind fra Krogyden midt i Vrimlen. Bornene faldt og skreg og Vogne tornede mod hinanden. Saa kendte Folk Madam Esbensen, der sad i sin jumbende Stol. Hun skulde i Forretning.

Den store Disk var rykket ud, og midt i Rummet stod der en Kæmpe-Mandarin og nikkede under sin Parasol; foran Hjørnespejlene prangede et Par udstoppede Paafugle over Guldpapirsskærmbrædtet, med Halerne bredte ud over smaa Sofaer; og foran Langvæggen, der blev helt borte under Marokkotæpper og Majsstraabuketter og Palmeblade var der bygget en Grotte af Vifter og udspilede Parasoller og Lampeskærme, hvor inderst inde en stor Kineserfrue sad og nikkede mellem to Lamper ... To skæve Taarne af Mozart og Beethoven i Pap »Medailloner til Pryd over Pianoforter«, der var Forretningens sidste Nyhed bøjede sig halvvejs sammen over Grotten.

Men en saadan, af Humanitets- eller Klogskabshensyn dikteret Imødekommen mod den arbejdende Klasse er ikke længere mulig.