United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baljer og Kasser, der var stillet i Stabel mellem Husene, ramlede selvopgivende sammen, eller de huggede mod Væggene paa den uophørlig regelmæssige Maade, men saa evig formaalsløst, som man kender fra Afsindige, der er spærret inde bag et gitret Vindu ... Langtrukkent peb alle Vindfløjene, aa saa ynkeligt, og nødlidende Klagen lød fra Baadene, der var slæbte op i Klitkanten og stod dèr og rokkede som berusede, der er ved at falde omkuld Larmen var altbeherskende og ubegribelig brutal og uden Grænse i Rummet, saadan som man engang i en bange Drøm har hørt Dommedagsbasunerne runge for de evigt fortabte, inden deres Hjerner sprængtes ...
Saa vil de nye Bøger hoppe op paa de lange Reoler og være rede til at gyde deres Indmad i andre Hjerner og atter blive til nye Bøger ... Og disse Bøger vil blive sendt ud til Folket for ogsaa at udmarve det. Smaa, uldne Bøger vil lægge sig som Filt over Villierne. Og der vil blive gjort endnu flere Bøger.
Det var strenge, viljehaarde Mænd, som forstod at arbejde, og som vidste, hvad de vilde. De skyldte deres Jernflid og deres stærke Hjerner deres Lykke. Men ved Siden af Dygtigheden og den anstrengte Flid gik i hele Slægten en vis urolig Excentricitet, en Hang til Overdrivelse i alt, som skaffede sig Udslag paa forskellig Vis.
Han tog sig over Øjnene, og i en anden Tone sagde han: -Men gamle Folk skal ikke ha'e stærke Hjerner, for saa véd de for meget ... De skulde blive sløve. De, som ikke bliver det, faar Tid til at se, og det skulde Menneskene være fri for Man skulde aldrig se, aldrig sig selv og aldrig de andre . . . Der er et dumt Ord om at den, der ser Jehovah og Excellencen lo paa dette Ord han dør.
Han hørte til dem, hvis gamle forkalkede Hjerner annammede bare Ordene, Fraserne i den ny Forkyndelse, der foer Kysten langs som et Vinteruvejr og, til megen #verdslig# Gavn i hvert Fald, rippede op i den halvglemte Konfirmationsforberedelse hos alle gamle Svirebasser, men for hvem #Aanden# i Forkyndelsen, dens dybere Mening, dens Hensigt og Endemaal ud over det rent haandgribelige i de tykke Alménbegreber: Gudfader, Sønnen, Helligaanden var en evig Gaadekres, som Tankerne ikke kunde bare strejfe, paa samme Maade som han ingensinde heller havde gjort Forsøg paa at trænge ind i Solsystemets Hemmelighed, men refleksionsløst lallede: Sol, Maane, Stjerner, naar Tid og Sted var dertil.
Dog et Par alvorlige Blade advarede deres Læsere mod at tage Del deri, eftersom den var et maskeret Forsøg paa at skabe Uklarhed i Partiforholdene og forvirre taagede og umodne Hjerner i sidste Instans sigtende til at undergrave den rolige Udvikling i Landet. Saaledes var Opmærksomheden vakt. Festen blev Dagens Emne.
Og alle Tænkernes svimle og farlige Tanker, alle Digternes syge og hede Længsler, alle de lærde Penneskafters ligegyldige Reporter-Kendsgerninger vil klumpes sammen i deres smaa og fattige Hjerner. Og de vil glemme, at de selv er til, og af hundrede gamle Bøgers Forvirring vil de sammenskrive hundrede nye.