Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juli 2025
Det kommer over os all' ... for vi ved'et ... for vi ved'et, gentog hun med stigende Stemme: En er ikke sikker paa Jorden. Tine sad ved Ovnen. Det var hende som Kanonernes Dron blot voksede gennem Natten.
Ja, jeg har endnu ikke faaet talt med Jens ... De skal nok faa Bud, saasnart Sagen er i Orden! gentog Isidor Men gaa nu, jeg har ikke Tid til at tale med Dem i Dag! Det var de Penge ... De er li'saagodt mine ... Jovel, ja! Men gaa nu, hører De! Lig-Johanne stod lidt og stirrede sløvt ud for sig. Saa gjorde hun pludselig omkring og dinglede bort.
Rektor gentog altid saadanne Spørgsmaal, og anden Gang blev Beklagelsen endnu mere sorgfuld og hvislende. En Styrtesø af Spyt ledsagede den voksende Bekymring, og Synderen stod ret uden at turde tørre Spyttet af. Det var jo ham. Rektor saá atter pas sit Offer. "Vil Du da kun gøre dine Forældre Skam?" spurgte han saa atter.
Det var maaske derfor, at Fru Nærup løb med ham, inden jeg fik ham at se? Naa e, næi, det tror jeg ikke ... Hun mente vel blot, at Du trængte til Ro. Ja, jeg er ogsaa træt ... Er han pæn at se paa, Drengen? Meget pæn, ja ... Og hvordan har Du det? Var det strengt? Nu er det jo overstaaet ... gentog Fru Rositta og lukkede Øjnene ved Tanken.
"Saa? nej, min kære," Professoren rettede sig og forsøgte at se William over Hovedet, "det ta'er De virkelig Fejl i jeg er godt og vel et halvt Hoved højere. Men, det forstaar sig, min unge Ven, har man Talent, saa er man stor nok, selv om man er lille." Professoren fik Taarer i Øjnene og faldt i Tanker. "Ja, saamæn er man saa," gentog han og skød atter til Brillerne.
Fru Adolf sad kun med rystende Hoved og gentog hvert femte Minut den samme, stadig den samme Sætning: -At han sidder dér og fryser, sagde hun med en underlig snøvlende Stemme. At han sidder dér og fryser. Pludselig saa' hun hen paa Berg og Spurgte som hun havde spurgt enhver : Tror De, jeg maa sende Klæder der op, sagde hun. -Aa, ja, sagde Berg. -Tror De? gentog hun.
Han betænkte sig lidt og gentog saa flere Gange det engelske Ord for "Mon Dieu". "De vil altsaa rømme, vil De!" sagde han. "Ja, hvis De ikke har noget at indvende derimod?" "Den eneste Undskyldning, jeg kunde tænke mig," sagde Bart, "skulde være den, at jeg gør Dem et Hoved kortere, saafremt De forsøger derpaa." "Hør mig," sagde jeg, "De paastaar, at jeg er Deres Fange.
Hører I ikke, hvad jeg siger? gentog Johanne irriteret over deres Tavshed, og hendes Stemme lød høj og skrattende Jeg siger, at det er en sær Forskel, der kan være paa Søskende ! Marie greb hende i Armen og vilde trække af Sted med hende: Jo, jo, hviskede hun hastig vi hører det nok! Men saaden no'et holder man Kæft med ... Kom nu Johanne.
Men Sofie skreg. Hun vilde ikke hen til Moderen. "Hun er forskrækket," sagde Stella. Hendes Hænder faldt slapt ned. "Gaa, gaa," sagde hun og vendte Ansigtet om. "Gaa!" "Bring dem bort," gentog hun. Da de var gaaet, bad hun Jensen give sig et Spejl. Da hun havde faaet det, sad hun længe med Spejlet i Haanden og betragtede sit Ansigt. "Ja, jeg dør," sagde hun. Sygdommen skred hurtig frem.
-Ja, min Pige, sagde han og gned sig over Panden ... Ja min Pige, strax. Og han blev siddende igen, med Hagen ned mod Brystet, og gentog sit sukkende og tankeløse: Aa ja, aa ja til han endelig kom op og fik Tøjet paa. -Ja saa gik vi vel, min Pige, sagde han og kyssede hende.
Dagens Ord
Andre Ser