Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juli 2025
Da min Kammerat imidlertid i den næste Landsby gentog det samme Spørgsmaal med det samme Resultat, kunde jeg ikke lade være at spørge ham om, hvem denne Baron Straubenthal var. "Han er en Mand," sagde Duroc, medens en pludselig Rødme fløj over hans ungdommelige Ansigt, "med hvem jeg har et vigtigt Mellemværende at ordne."
-Gud, sagde Fru von Eichbaum, der kom hen i Døren og blev staaende et Øjeblik med lukkede Øjne: jeg taaler jo endnu knap saameget som at tale om det. Det er jo utroligt, at det har kunnet ske. Generalinden gentog "utroligt" og sagde: -Og vi, som alle har kendt hende i Familien. -Vi kan spise, Charlotte, sagde Fru von Eichbaum. De blev ved at tale om Fru Feddersen.
-Saa skulde de lege, gentog han til Konen. -Men der er maaske nogle af Børnene, der vil ha'e mere, svarede Fru Brandt. -Nej, sagde den ældste fra Kroen kort, bag Overkoppen, afgørende det for alle. -Men saa skal I lege, blev Faderen ved i samme Tone, han vidste ikke, hvad de skulde lege.
Hendes Naade blev ved at tale og højere, mens Hans Excellence lyttede: -Weimar, Weimar, gentog Hendes Naade. Hans Excellence stod der endnu, som en Støtte. -Ja, Hoheit, sagde Hendes Naade. Excellencen vendte sig og lukkede Døren og gik videre. Hans Hænder rystede, mens han tog om den iskolde Lampe og fik den tændt, før han satte sig til sit Bord.
De havde alle tiet, og Fru Petersen gentog: Ja de tjener deres Penge let ... Men ingen véd vel endnu, hvordan det ender, sagde hun. -Min Broder Etatsraaden, siger, han skulde ikke sætte sine Penge i Centralbanken.
"De maa meget tilgive mig, min Herre," sagde jeg, "men jeg er desværre nødsaget til at maatte affordre Dem Deres Klæder." "Affordre mig hvad?" raabte han. "Deres Klæder!" gentog jeg. Han stod med Hænderne i Lommen, og der fo'r et fornøjet Smil over hans Ansigt. "Naa, saa De vilde sætte Pris paa at faa Fingre i mine Klæder," svarede han endelig.
Omslaget faldt igen af hans Næse, og hun lagde det atter til Rette: Det Omslag ... sagde hun. Ja, det Omslag! gentog han begejstret Det store, store Omslag! ... Hent Børnene, Line, min Hustru, at jeg kan bekende det for dem! Jamen Nils ... forsøgte hun. Aa, Line, Line, saa svigter Du mig dog alligevel! sagde han smerteligt.
Der var et Flor af Roser foran Marmormonumentet. Faderen viste Ellen Gravstenen og lod hende læse Indskriften for sig. -Læs den igen, sagde han. Og Ellen læste: MARIE AF MAAG FØDT DEN SJETTE AUGUST 1829. indtil hun var ved at græde. Saa gentog Maag det sagte, satte sig paa Græsbænken ved Stenen og glemte Barnet.
Far ! ... Du maa ikke! ... Hvor kan Du dog! ... Du maa ikke! Frøken Sofie var sprunget op fra sin Plads og stod ligbleg med skinnende, taarefyldte Øjne og fægtede ganske ude af sig selv med Armene strakt frem imod Faderen: Du maa ikke ...! Jeg vil ikke ha' det ...! Du maa ikke! gentog hun. Fru Line skyndte sig hen til hende: Men Sofie ... lille Sofie ...
Hun næsten stønnede, og hendes Bryst faldt ind imod hans. "Jeg tror, jeg besvimer, William," sagde hun. Ordene gled ud i et Smil. "Det er Melodien," gentog han. Saa standsede hun med et Ryk. "Lad os gaa ud paa Gangen," sagde hun, "her er for varmt." Der var køligt paa Gangen. "Det gør godt," sagde hun og holdt Hovedet tilbage. "Der var for varmt inde."
Dagens Ord
Andre Ser