United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var sgu pænt af Dem, at De vilde komme og ta' Dem lidt af min Kone! Hun keder sig! .... Kom nu med op og faa noget Frokost! Hendes Naade var smykket for Dagen i en blaahvid, silkeagtig Formiddagsdragt, der faldt i lette, bløde Folder ned om hendes slanke Skikkelse. Ærmerne var korte og sluttede tæt som et Trikot omkring Armen til lidt neden for Albuen.
Gravesen havde snærret sin første Forbitrelse op i Talerøret til Sætteriet Faktoren hørte altid paa Stemmen, naar der havde været Udgifter til Pigebørnene ; nu havde han et ledigt Øjeblik og skrev med Albuen paa Lommetørklædet og Frakkekraven krøben højt op bag til, mens han bukkede sig.
Han sad og stirrede lige ud i Luften, som om intet var sket, lige forbi Mandslingen, der stod og skrævede og fyldte op foran ham. Saa skar Mandslingens pibende Stemme gennem Stilheden. "Tyv." Kæmpen løftede langsomt sin svære Krop, saa han sad oprejst i Stolen. Saa skød han Albuen ind over Disken, lænede Hovedet mod Haanden og saa paa Mandslingen, der stadig stod og skrævede.
Excellencen vilde smække Vogndøren i, men Personen satte tilfældigt Albuen imellem: -Det var bare et Ord til Hans Excellence. -Hvad? Og Excellencen slap Vogndøren. -Excellencen véd jo nok, at jeg har haft den Forretning med Deres Hr. Excellences Søn. -Ja, ja. -Og nu var det ... Excellencen véd, at Deres Hr. Søn ...
-Aa, aa, ror mig ikke, be'er jeg ror mig ikke, be'er jeg, be'er jeg.... Laegens Arme var blodige indtil Albuen. Tine stod rolig hos kun bleg var hun og hjalp. -De taaler at se Blod, sagde Laegen, der gik til den naeste. -Ja, svarte Tine blot og fulgte. Det var en Sergeant, de kom til. Hans Ansigt var graablegt og han rallede. -Daek ham til, sagde Laegen og gik forbi.
Lis, som er ved at give Baljen en sidste Omgang med Skrubberen, holder inde et Øjeblik og stryger nogle Haartjavser bort fra Panden med Albuen. Tag den selv. Jeg har begge Næverne fulde. Vi slukker bag os og gaar ind i Stuen igen. Vi sidder paa hver sin Side af Bordet. Længe har vi været tavse. Lis tager sit Sytøj frem, og jeg finder min Jagtjournal. Vi ser paa hinanden, hun smiler.
Og da Axel maatte bekende det, aabnede Kese sin Haand og fremviste det lille blodige Ben, hvoraf han havde bedømt Alderen. Kese laa med sin Næse til Spalten i Bugen, uhyre travl, han havde begge sine Arme derinde lige til Albuen. Tilfreds var han. Slagtningen kunde ikke være skønnere; det havde været en frisk og fyrig Hest.
Personen havde en saare høflig Stemme der var noget eget Glat over ham, der mindede om en for hundrede Gang afstrøget Silkehat men han holdt stadig Albuen imellem. -Hvad vil han? raabte Excellencen og han smed et Par Pengestykker hen til Manden, der slap Døren. -Kør, raabte han. Og Vognen kørte, forbi den Enbenede, der ikke havde taget Øjnene fra Excellencen og Mandspersonen, ud paa Gaden.
Han gjorde sin Stemme dyb og mørk: Ja, jeg burde ogsaa meget hellere altid tegne Lig! Hun lo: Ja, det skulde Du virkelig gøre! Jeg har prøvet det, nikkede han men de bliver ogsaa »morsomme«! han rejste sig op paa Albuen Se, nu for Eksempel det Billede, jeg tegnede af Jer, da Du havde fortalt mig om din Fars og Jomfru Helmers Køretur forleden.
-Naa, for Fanden, sagde Karl, og det var, som han rystede noget af sig: det gaar nok over ... Ta' Tøjet af. Ida var ude. Et Øjeblik, kun et Nu og kun med Albuen, støttede hun sig til Væggen.
Dagens Ord