United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ellen lagde sin Bog bort: Carl, sagde hun. Kom hen til mig. Carl stod op: Hvad skal jeg. -Sæt Dem her. Ellen blev ved at smile: Hvorfor er De nu vred paa Vilsac? spurgte hun. -Jeg er aldeles ikke vred. Han satte sig, og hun strøg sin Haand over hans Haar. Og meget mildt sagde hun: Nei Carl De skal ikke være bange. -Bange? Kan De ikke forstaa det? Han bøiede Hovedet.
Og ved du, mens jeg hørte alt det, tænkte jeg slet ikke paa Døden at han var død, Fa'er jeg tænkte kun paa et eneste: om man kunde redde Æren. -Hvor meget er der falsk, spurgte jeg. -Aa Gud.... -Karlsen hvor meget? -Som det nyttede hvad skal det hjælpe til. -De ved det jo i Banken og Karlsen vred sine Hænder Direktøren ved det i Banken. -Og der er kun den ene falsk? -Jeg ved ikke.
Hun foer op og gav mig et Kys, pludselig og kort, det var, som om jeg havde faaet en Bold i Ansigtet. Er du saa ikke vred mer? Jeg løftede hende helt op paa Sophaen. Mer? men jeg forsikrer dig, Minna, jeg har slet ikke Ja, men, du #maatte# jo ogsaa gjerne være vred, du skulde jo være vred paa mig
Men hun skulde vel ogsaa have skrevet, have sagt ham noget og forklaret. Men hun havde ikke kunnet skrive. Hun havde ikke kunnet gøre det.... Og nu var han maaske vred. Hun gik gennem Gaarden og ind i Porten og op ad Trappen. Hun saa hans Ansigt straks ved Døren; det var ligesom saa lyst i Huden. Men da han saá hende, blev han blødende rød. -Det var en Meldeseddel, sagde hun.
Dagens Ord