Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Lidt efter vendte han sig dog atter instinktsmæssigt, og nu gav han et Skrig fra sig af Angst. Lane vendte sig om. »Hvad Pokker er der dog, Menneske?« lød det forbavset. Der var nemlig intet at se. »Ja, jeg ved ikke ...« Gray smilede lidt flov. »Men jeg synes ... jeg synes saa #bestemt#, der igen var et modbydeligt Ansigt, som kiggede frem over Højen derhenne.« De stod lidt og ventede ... »Snak!
Den ene af Kæmperne havde trykket sin Modstanders Skuldre ned mod Madrassen, og nu rejste de sig begge og gav hinanden Haanden. Saa traadte Sejrherren frem for at modtage sin Hyldest. Den skyllede op imod ham i et Brøl af Stemmer, et rasende Skrig af Begejstring, af udløst Spænding, af brutal Glæde over Styrken.
Der lød et Skrig og Skraal nede fra Dammen af Barnestemmer i Kor: -Saa, sagde Schrøder, nu skal vi til at tørre Kadetbukser igen. Det var alle Falkenbergs Børn, der vadede i Dammen, og Fru Falkenberg, født With, kom ned ad Gangen, hun maatte "se efter Børnene". Hun satte sig paa Schrøders Køkkenskammel med Hænderne i sit Skød. -Falkenberg kommer da ikke iaar, sagde hun. -Ikke?
Da hun hørte dette, udstødte hun et lille Skrig, og et Øjeblik syntes hun at have mistet Bevidstheden igen. Jeg ventede imidlertid ikke, men gik straks hen til det Sted, hvor hendes Fader laa, og bar Liget over i en mørk Krog paa den anden Side af Gaden. Saa vendte jeg tilbage til den unge Pige, tog hende paa Skulderen og styrtede ned ad Gaden i samme Retning, jeg var kommet.
Schønaich Felix ... -Ja ja jeg elsker Dig, elsker ... Svimmel gav hun sit Ansigt hen til hans Kærtegn ... Men da brast hun i Graad og ubeskrivelig klagende, halvt som et Skrig, hviskede hun: Hvorfor har Du saa elsket mig? En Sky stod over Gravens Vand: Faklerne kastedes i Baal. Ellen havde spillet. Generalen blev meldt. Ellen vilde nægte sig hjemme, men den gamle Herre stod allerede i Døren.
Jeg hører Blishønen skrige efter sine Unger. Mit Tøj stinker, saa det river langt ned i Halsen. Her ligeoverfor et lille Stykke ude var det, at han en Nat forsvandt. Lydløst aabnede Jorden sig, greb om hans Hænder og Fødder og kvalte hans angstfulde Skrig. Hvor tidt har jeg ikke hørt Historien: En Sommeraften kom de ned til Mosen. Der havde været ungt Selskab paa Skovridergaarden.
Indtil han pludselig træt og haabløst løftede sine Øjne op mod hende og sagde som i et Skrig: Dét nytter ikke! Det nytter ikke! Menneskene bôr for langt fra hverandre! Lørdagen den fjerde Maj døde Jens Oluf Rasmussen. Og samme Dag fødtes i Villa Seemann det ventede Barn ... Det havde været en vanskelig Fødsel.
Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. Og han skal aftørre hver Tåre af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
Oppe fra Portalen i Taarnet havde ogsaa lydt et Skrig, et uartikuleret, underligt, hæst Skrig. Det kom fra den døvstumme, der samtidig gjorde omkring og flygtede ind i Huset.
"Din Mo'r var bedre," sagde han pludselig i en ny Tankegang, "hun elskede en anden, véd du nok sin Fætter" ... William vendte sig, han saá i navnløs Rædsel paa Faderen. "Fa'r," raabte han, "Fa'r!" og han strakte Hænderne afværgende frem, "Fa'r, sig mig det ikke!" Ordene lød som afhugne Skrig.
Dagens Ord
Andre Ser