United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men det er jo Daarskab og Indbildning Altsammen. Ambrosius . Nej, naadige Frøken, det er det visselig ikke! Thi paa selvsamme Viis gik det mig, da jeg digtede Sangen. Der er en Verden til udenfor denne om det er Himmerig og det evige Liv eller Paradisets Have, det veed jeg ikke; men lysere og herligere er den, end den skjønneste Sommerdag her paa Jorden.
Geheimeraadinden . For at du skal regne ham det til Onde og skyde Jaordet ud. Abigael . Hm, skal det være, kan det jo skee lige saa godt nu som siden. Geheimeraadinden . Altsaa samtykker du? Abigael . Vi kan jo tales ved derom. Jeg beder Eders Naade undskylde mig, men det er nu min Syngetid, og jeg venter Monsieur Ambrosius hvert Øieblik.
Det er ellers Skade, I ikke fik Attestats, for I præker godt. Men I kan jo altid blive Degn, om I synger saa vel, som I taler flydende. Ambrosius . Jeg tager Frøkenen paa Ordet og siger Tak som byder. Abigael . Naa saaledes var det just ikke meent.
Ambrosius . Gjør I ikke! Kan I da forstaae, at det smertede mig? Abigael . Aa ja, jeg lider heller ikke at see Blomster visne. Saa kastede I den vel bort? Ambrosius . Nei. Abigael . Hvad gjorde I da med den? Ambrosius . Jeg ... Abigael . Naa? Ambrosius . Jeg digtede en liden Grav-Skrift over den, og saa gjemte jeg den. Abigael . En Grav-Skrift? Den maa I lade mig høre.
Det banker ... det er formodentlig Skriveren. Adieu, ma chère! Au revoir! Abigael. Ambrosius . Abigael . Kom ind! Jeg veed nu ikke, om Frøkenen vil musicere, eller kanskee hellere sanke Planter, som igaar. Himlen er høi og klar, og Luften skikkelig varm for Mikkelsdags Aften at være. Abigael . Ingen af Delene, Monsieur Ambrosius. Ambrosius . Ingen af Delene! Er Frøkenen da ikke vel?
Han havde saa vist heller ikke Overflod; men hvad han havde, det deelte han med mig af et villigt Hjerte. Og sommetider gav han mig en Præken oven i Kjøbet, maa I troe. Bodil . En Præken? Ambrosius . Ja, naar jeg ikke hang stadig nok i Bøgerne. Han gik nu altid midt ad Kongeveien, skal jeg sige Jer; jeg havde gjerne saadan et lille Svinkeærind til Højre og Venstre.
Ambrosius . Ganske vist; min Fader, som endnu er ilive, er Skræder af Profession, og jeg skæmmes ingenlunde derover. Skræderiet er jo et nyttigt, ja i visse Maader et menneskekjærligt Haandværk. Claus . Menneskekjærligt hvad vil han sige dermed? Ambrosius . Desforuden er Skræderiet en ærværdig Haandtering; thi det er jo Vorherre selv, som er Mesteren for alle Skrædere.
Jeg hører Nogen komme. Hav Tak for Visen og for Alt, hvad I har lært mig, baade Musik og andre Ting. Farvel ... til vi sees igjen. Ambrosius . Naar de trende Dage er forbi? Abigael . Kanskee. Hvis ikke Urter og Blomster til den Tid er visnet, som I forhen sagde. Nu troer jeg ikke længer, at de visner! Abigael . Farvel! Abigael. Junker Claus . Claus.
Enhver af dem har maaskee saa travlt med at elske sig selv, at der ikke bliver Tid til at elske nogen Anden. Abigael . Troer I? Der er ellers Ingen, som har forlangt at faae Jer Mening at vide. I skulde hellere svare paa det, jeg spurgte Jer om. Ambrosius . Jeg beder underdanig om Forladelse, men jeg kommer sandelig ikke i Hu....
I skulde gaae lidt ned i Borgstuen imens, Peer Rasmussen! Kanske nogen af Pigerne kunde ha'e Lyst til at see "den Glædens Sol paany op over Jorden rinde"; saa fik I dog altid Anvendelse for Jeres Gratulationsvers. Reis Jer op og vær rolig; jeg vil tale med Jer hører I? Abigael . Vel, saa tag Jer sammen, at I kan forstaae, hvad jeg siger Jer. Ambrosius . Jeg forstaaer det, naadige Frøken!
Dagens Ord