Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juli 2025
Vistnok har han forbrudt sig grovelig, men Noget maa vel skrives paa Drukkenskabens Regning. Mig synes, det er nok, han bliver jaget af Gaarde og faaer Tilhold om aldrig meer at sætte Foden paa Eders Grund. Baronen . Naa, siden Eders Naade gaaer i Forbøn for ham, saa lad ham da slippe for Hullet. Ambrosius . Frygt ikke, Hr. Baron! Jeg vender ikke Foden hid igjen.
Baron, det har jeg, for han har gjort mig til Spot og Spee for hele Menigheden i Søndags, som var den femtende Søndag efter Trinitatis.... Peder . I min egen Sognekirke, hvor der var baade Høimesse og Altergang.... Baronen . Men i Pokkers Skind og Been, hvad har han da gjort? Peder . Han har taget Tonen fra mig, naadige Herre! Ambrosius . Ja det er let nok, thi hvor Intet er kan man Intet tage.
Hans Lauritsen . Nu vel, saa faaer du seile din egen Sø. Mands Villie er Mands Himmerig, siger man jo. Men det hedder ogsaa: Hvo der gjør det, han vil, maa lide det, han ikke vil. Gid du ei maa komme til at lide for meget, Ambrosius! Gud være med dig og Farvel! Ambrosius . Vi skilles dog som Venner? Ikke sandt? Hans Lauritsen . Visselig gjør vi det.
Abigael . Jeg spurgte, hvad I sang for en Vise, da I før kom gaaende? Ambrosius . Hvad jeg sang for en Vise?... Ja, hvor er den Snee, som faldt ifjor? Jeg synger saamange Viser, og sommetider laver jeg dem med det samme.
I har jo ikke Tone skabt i Livet, hvor kan Nogen saa tage Tonen fra Jer? Baronen . Ha, ha, ha! Det har han min Sandten Ret i, Ambrosius! Peder . Ja men.... Baronen . Ei, gak til Bloksbjerg! Jeg vil ikke høre paa hans Snak. Kunde han endda gale som en Hane, gjorde han dog nogen Gavn. For Kirkesangen skal han herefter blive fritagen.
Abigael . Hvad saa? Ambrosius . Saa blev den brudt, og saa døde den. Abigael . Ikke strax; see her, den er jo frisk og dufter endnu. Ambrosius En kort Stund, ja; men saa er det forbi, og saa visner den. "Vel død er hele Sagen". Troer I, den stakkels Blomst følte Smerte, da jeg plukkede den? I saa Fald vilde jeg saa vist ønske, det var ugjort. Ambrosius . Smerte? Kanskee.
I Grunden har jeg jo ikke gjort Andet, end hvad saa mange andre løse Fugle gjør hver Dag, baade Skader og Stære og Finker og hvad de allesammen hedder. De flyver da baade ud og ind i Haven, skal jeg troe. Abigael . Det var en underlig Tale den. Er I kanskee en Fugl? Ambrosius . Saamænd, naadige Frøken!
Hans Lauritsen . Men tænker du da ikke paa, at Gud har betroet dig et Pund, som du ikke skal spilde, men yde ham Rente af? Og naar han kræver en større Rente, end jeg har Kaft til at yde.... Hans Lauritsen . Skam dig, Ambrosius, at tale saa letfærdig! Du skulde vel vogte dig for at kaste Buløxe til Vorherre, thi han kan let vende det Skarpe igjen.
Det bliver morsommere siden ... For saa reiste Høien sig paa røde Pæle, og der blev skinnende lyst derinde ... der var Trolovelse, skal jeg sige Jer. Baronen . Var der Trolovelse? Det var som Djævlen! Ha, ha, ha! Alle . Ha, ha, ha! Ambrosius . Ja vist var der. For han var egentlig en Frø.... Alle . Ha, ha, ha! Ambrosius . Han havde koldt Blod og store, dumme Fiskeøine. Alle . Ha, ha, ha!
Abigael . I mener, jeg skulde høre op at synge med Monsieur Ambrosius? Aa ja, kan hænde, det var det Bedste. Geheimeraadinden . Ja ikke sandt! Du er saa fornuftig og føielig idag, min hjerte Abigael, at jeg er ganske charmeret i dig. Hvor den Rose klæder dig smukt! Abigael . Ikke sandt, den er kjøn endnu? Og den har dog staaet i Vand Natten over.
Dagens Ord
Andre Ser