United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Vil det behage Deres Majestæt at se lidt paa Markedet?" spurgte Alvez. "Noget at drikke," stønnede Kongen arrigt. "Hvad ønsker Majestæten?" "Brændevin! Ildvand!" hylede Kongen rasende. "For hver Draabe skal du faa ." "En Draabe af en hvid Mands Blod!" indskød Negoro, med et betydende Blik til Alvez. "Der er en hvid Mand her," sagde Alvez, "som har dræbt en af mine Agenter. Han maa straffes!"
Hun græd et helt Døgn, da Ministeren en Gang i Tanker havde skrevet et Kærlighedsdigt midt i en Indberetning til Statsraadet. Men, da Majestæten fandt Historien saa morsom, at han gjorde sin Versmager til Storkors, formildedes Fruen igen. Af deres Børn var Ludvig, den ældste Søn, fremfor alle Faderens Yndling. Han havde glimrende Evner og en hel Del af den Elegance, som nedarvet Fornemhed skænker.
Den gamle Fru Harsdorff reiser sig med nogen Møje: -Jeg har det imod det, siger hun, at snart enhver Plebeier spiller med Majestæten. Ingen sagde mere, og Gruppen opløstes, Ellen havde ikke mærket det, mens hun stod og saa ud i Salen, hvor Parrene hvirvledes ud og ind. Grevinde Rosenkrands var blevet staaende fulgte Retningen af hendes Blik og sagde: -Ja, hun er meget smuk.
Om for Eksempel Majestæten blev hentet af Himlens Ild hjem til sine guddommelige Forfædre. Alvez og Negoro vidste ikke hvad de skulde stille op med den brændende Monark, og følgelig lod de ganske være at stille noget op, og saa roligt paa dette forfærdelige Skuespil. Og sandt at sige var der heller ikke noget at gøre.
-Spiller De endnu firhændigt med Majestæten. Det er til Grevinde Urne. Om jeg endnu ... Carl og Comtessen valsede just forbi. Hun hørte flygtigt hans bløde Fransk -Ja jeg spiller undertiden. Generalinde Kragh fylder Pausen og siger: Hendes Majestæt spiller meget smukt. -Meget smukt. Ny Taushed.
Moderen fortalte en Historie fra Frederiksborgs Kanaler. Kongen og hans Frue var ude at ro. Saa blev hans Majestæt Frihedskongen pludselig rasende. -Smid hende i Søen, raabte han: -Smid den Kælling i Vandet, skreg han. Folkene tøvede. -Saa for Satan smid den Mær i Søen, kommanderede Majestæten. Og Majestætens Frue "maatte i Søen" og vade til Bredden. Moderen lo som besat.
En fire fem Stykker af disse maatte hjælpe ham ud af Befordringen, da denne var naaet midt ud paa Torvet. Her modtog han naadigst Alvez og de andre større Slave-Grossister, der viste ham den mest overdrevne Ærbødighed, en Følelse, som de var saare langt fra at nære. Majestæten var en Mand paa halvtreds, men saa ud som han var firs.
Dagens Ord