United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
NILS STENSSØN. Ja, det er netop knuden. NILS LYKKE. På feltfod? Hm! NILS STENSSØN. Nej, det var det jeg vilde sige: jeg har længe higet efter at se fru Inger Gyldenløve, som der går så stort et ry af. Det må være en herlig kvinde. Ikke sandt? Det eneste, jeg ikke kan finde mig i, er, at hun så forbandet nødig vil slå løs. NILS LYKKE. Slå løs?
Ved en Bagerbutik havde jeg set et forunderlig stort ti Øres Brød i Vinduet, det største Brød, som kunde fåes for den Pris . . . . »Jeg kommer, forat få vide Student Pettersens Adresse.« »Bernt Ankers Gade Numer 10. Kvisten.« Om jeg skulde derud? Nå, så vilde jeg måske være så snil at medtage et Par Breve, som var kommet?
Det var mig meget om at gøre at få denne Lampe; jeg vilde ikke gå tilsengs inat, mit Drama rased inde i mit Hoved, og jeg håbed så sikkert at kunne skrive et godt Stykke til om Morgenen. Jeg fremførte min Begæring meget ydmygt for Madamen, da jeg mærked, at hun gjorde en utilfreds Grimase, fordi jeg atter kom ind i Stuen.
«Jeg tror det.» Han sat litt og saa ut for sig. «Ja frøken Winge jeg har jo tænkt meget paa Dem. Jeg trodde jo at forstaa min søns breve slik, at De og han .» «Ja Helge og jeg er svært glad i hinanden,» sa Jenny. Hun stod ret op og ned og saa paa ham. Gram rakte ut efter hendes haand og holdt den en stund i sin. «Jeg kjender min søn saa litet, Jenny Winge.
Da at jage ham væk som en hund; jage ham væk med spot, med hån, med foragt; gøre det kundbart over hele landet, at Nils Lykke forgæves havde prøvet at bejle sig ind på Østråt ! Jeg siger eder, jeg kunde give ti år af mit liv for at få opleve en slig stund. OLAF SKAKTAVL. Hånden på hjertet, Inger Gyldenløve, det er altså eders hensigt med ham? FRU INGER. Det og intet andet, så sandt Gud lever!
„Mit Navn er Vatajko!“ sagde han, idet han forestillede sig, da ingen af de andre tænkte derpaa. „Jeg er lige kommen fra Dubravnik med den forfærdelige Efterretning og med en Besked til Deres Mand!“ „Hvornaar skete det?“ spurgte hun. „For tre Dage siden. Politiet har forsøgt at holde det hemmeligt; men det er ikke lykkedes; i
„Enig med Dale,“ sa Sir Ralph, „men jeg maa gjøre Longley endda et spørsmaal. Hvorfor vilde De ha avsatsens beliggenhet i forhold til hullet deroppe?“ „Jeg følte mig aldeles viss paa at skatten maatte være et sted her, og naar den ikke kunde være i den første fordypningen vi fandt, fordi ingen var istand til at komme derned, saa maatte der være et andet hul hvor skatten var gjemt.
Ja, det er virkelig sandt; jeg mener det.« Hun studser. Hun ser hurtigt op på mig og tier. Derpå siger hun: »Herregud dog!« Mer siger hun ikke. »Hvad mener De med det.« spurgte jeg. »Uf, nej, De gør mig skamfuld . . . . Nu har vi ikke så langt igen.« Og hun gik lidt hurtigere til. Vi drejed op Universitetsgaden og så allerede Lygterne på St. Olafs Plads. Da gik hun langsommere igen.
Ved bagvæggen, til venstre for dobbeltdøren, står en reol, hvori nogle bøger, æsker og flasker med kemiske stoffer, forskellige slags redskaber, værktøj og andre genstande. Hedvig! Ja, mor? GINA. Snille Hedvig, nu må du ikke sidde og læse længer. HEDVIG. Å men, mor, kan jeg da ikke få læse lidt til? Bare lidt! GINA. Nej, nej, nu skal du lægge den bogen ifra dig.
STATILIUS. Ja, du har ret; så vil jeg og engang som gammel hærdet kriger MANLIUS. Véd du da så visst, at skæbnen har for dig bestemt en alderdom? STATILIUS. Nu hvorfor ikke det? Hvad bringer dig på disse anelser? Er noget uheld hændt? MANLIUS. Du mener vel, vi intet har at frygte, unge dåre? STATILIUS. Vor hær er stærkt forøget MANLIUS. Såre stærkt, med rømte slaver og med fægtere
Dagens Ord
Andre Ser