Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 9. juni 2025
Farvel da Jenny men barn, du er jo rent utav dig » «Ja,» hvisket hun. «Saa skal jeg gaa. Maa jeg komme igjen engang se dig før du reiser vilde jeg gjerne. Naar du er blit rolig og dette ikke skræmmer dig. Der er ingen grund til det Jenny » Hun stod stille litt. Saa drog hun ham pludselig indtil sig et øieblik og streifet hans kind med sin mund. «Gaa nu Gert.» «Tak. Gud velsigne dig, Jenny.»
Ikke dengangen, ikke. Grossereren la' sig efter mig; det gjorde han. Og fruen trodde, der var noget i det; og så gjorde hun hokkuspokkus og hurlomhej, og hun både slog mig og hun drog mig; det gjorde hun; og så gik jeg af tjenesten. HJALMAR. Men siden altså! GINA. Ja, så kom jeg jo hjem.
Han kom imidlertid kort efter ind i en anden skole, som tiltalte ham mere. Vaaren 1858 blev han atter ekstramand hos Russell, Majors & Waddell og kom med et lastetog, som først drog til North Platte i Nebraska og derfra til fort Laramie i del nuværende Wyoming. Et nyt fort var netop under opførelse, og Bill tilbragte hele sommeren og høsten her.
Tomt var mit hjerte, da med sejersfaner, med tusendfoldig sang du drog derind; du råder der på alle tankens baner; lig vårens vellugt fylder du mit sind. Ja, jeg må takke Gud i denne time, at jeg var ensom indtil dig jeg fandt, at jeg var død og hørte klokken kime, som kaldte mig til lys fra livets tant.
»Bare fem Øre?« sagde jeg. »Så skal De få ti igen om et Par Dage.« »Kære Mand, vil De have mig til at stjæle af Skuffen?« spurgte han utålmodig. »Ja,« sagde jeg, »ja, tag fem Øre af Skuffen.« »Det blir ikke mig, som gør det,« slutted han, og han lagde til: »Og lad mig sige Dem nu med det samme, at nu kan det være nok af dette.« Jeg drog mig ud, syg af Sult og hed af Skam.
Men når jeg ret betænkte mig, så skulde jeg jo egentlig i Retning af »Onkel« min egentlige »Onkel« når jeg gik hjem? Endelig rejste jeg mig og drog mig sent og tuslet henefter Gaderne. Det begyndte at brænde over mine Øjenbryn, det trak op til Feber, og jeg skyndte mig alt, jeg kunde. Atter kom jeg forbi Bagerbutiken, hvor Brødet lå. Så, nu standser vi ikke her! sagde jeg med tilgjort Bestemthed.
KÅRE. Gunnar bød jeg bod for trællen, og den var han villig til at tåge, men så kom Hjødis til, ægged sin husbond med mange hånlige ord og hindred forliget; siden drog Gunnar sørpå, og imorges Der kommer vejfarende mænd nordefter, er det ikke ? KÅRE. Det er Gunnar herse selv! ØRNULF. Vær nu trøstig, jeg tænker nok, jeg skal få jer forligte. Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt !
Og du du blev bjørnens bane! SIGURD. Det blev jeg. I buret var mørkt, som under ravnens vinger; Hjørdis mente det var Gunnar, som sad hos hende, hed var hun af mjøden, hun drog en ring af sin arm og gav mig; det er den , du nu bærer. Og du blev natten over i buret hos Hjørdis? SIGURD. Mit sværd lå draget mellem os.
Og hun vilde se igjen landet dernede, fjeldlandet med de stolte og strenge linjer og de solsvidde farver. Et par dage efter reiste hun til Berlin. Hun gik i byen nogen dage var paa gallerierne. Men hun følte sig træt og fremmed og vildfarende. Saa drog hun videre til München. I Alte Pinakothek saa hun Rembrandts hellige familie.
Ikke før er jeg kommet hjem, saa begynder det .» Han skrek pludselig i, og han truet ut i luften med knyttet haand: «Aa jeg hader det, hader det der, som skal hette mit hjem .» «Gutten min, gutten min du maa ikke . Aa kjære vennen min, ikke ta det slik da.» Hun drog ham ind til sig saa tæt saa tæt. «Helge! Hør paa mig, min elskede ven hvad har det med os at gjøre da.
Dagens Ord
Andre Ser