United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han vild' nok ekk regte goe te'en, sier de, hun var jo heller kuns en Stump Tøs, o han kue gærn' været hinners Far. Men en Dav kom hun liegodt kørendes hjem te de gamle med to Stole i Vovnen o sae, a' hun var bleven tyk ved ham Gaardfjolset altsaa. Ole Fisker o Kællingen var rap paa Neglene, satte sæ stravs op i Vovnen, liesom de stoe o gik, o kørte med te'baves.
Men jeg har tidligere, i Fru Carruthers Tid, lært, at det er klogere at beholde sine egne Sager hos sig selv saa forsvarede jeg mig lidt og lo, og endelig kørte vi ud, uden at hun var blevet klogere.
Veninde Minka Thorsen. Da Mose-Minka var eneste Barn, og Jægermester Thorsen ansaas for meget velhavende, mødte Partiet kun Tilslutning hos Madam Henriksen skønt Pigebarnet var godt og vel femogtyve Aar yngre end sin Fæstemand. En Dag efter Middag lod Madammen derfor spænde for og kørte paa Visit hos sine nye Slægtninge. Hans maatte blive hjemme. Pompadour saa bedst, naar hun var alene ...
-Mener lille Bedstefa'er, Papa, sagde Ellen, hun havde reist sig. Lind saa lidt over. -Saa kan jeg bringe Papa Pengene. Vil Bedstefader maaske la'e spænde for? Og Ellen gik fra Bordet, purpurrød. En Time efter kørte hun til Thorsholm i Kalechen. Da var hun elleve Aar. Forresten kom hun sjældent til Thorsholm. Faderen havde igen slaaet sig paa Prangerne, og det gik ofte lunt nok til paa Gaarden.
Det var, som nogen kom bag ved hende i Stuen. Det var Fanen fra Trediveaarskrigen, som viftede og slog mod Væggen der ovre i Trækken. Hendes Højhed kørte hjem gennem Skoven. Hr. von Pöllnitz havde en ny Begivenhed at melde ved sine Theballier. -Naar Du tænker dig, Mariane #Højheden# viste dem om.... -Hvorfor var du ikke med? spurgte Fru von Pöllnitz. -Kære Ven hvem kunde vel vide?....
"Nej, det skal jeg rigtignok ikke," svarede jeg, og hun kørte bort, smilende til mig. Jeg gad vide, hvad hun vil tænke om mit Ægteskab med Christopher. Nu er det Aften jeg har spist til Middag ganske alene i min Dagligstue, Véronique har været meget elskværdig og omhyggelig hun føler Hr. Carruthers i Luften, antager jeg og nu maa jeg gaa i Seng.
-Ja, saa, naar man morer sig, kan det ellers høres, sagde den Gamle. Fru v. Eichbaum havde, sagde hun, nylig læst hvad Mynster skrev "i sine Betragtninger", om at da pludselig "der var Ord, man huskede". -Men, tilføjede hun: den lille Brandts Fremtid er vel sikret. Da Vognen kørte frem paa Grusgangen, steg Ida stille ind, og Frk.
"De kan maaske blive min Forlover ved mit Bryllup," sagde jeg muntert. "Jeg tænker paa at gifte mig engang!" "Det vil jeg," lovede han, "og ved Jupiter, den Mand bliver en heldig Fyr." Lady Ver og jeg kørte ud efter Lunch vi gjorde nogle Visitter og tog hen til Montgomeries, der lige var ankommet til Browns Hotel for at bo der en Uge.
-Velbekomme til Maden, sagde de og gik videre. -Skaal, Huus, god Fornøjelse. -Tak, Fru Bai. -Det styrkede, sagde Bai. De var paa Vognen igen. Men hed er hun, hva' Marie? -Ja, sagde Marie, hun glinsede. Hed er 'en. -Nu naar vi snart Skoven, sagde Huus. De kørte frem. Derude laa Skovkanten, blaasvøbt i Varmen. -Mærk, hvor Granerne dufter, sagde Katinka.
Marschalinden gik stadig frem og tilbage paa Gulvet, mens alle ventede: -Dér er han, sagde hun og løftede Gardinet igen. -Ja, sagde Moderen og rejste sig. Vognen kørte ind ad Porten. Der var ikke blevet talt, før Hans Excellence kom ind og Gehejmeraadinden havde set hans Ansigt: -Det var altsaa Døden? sagde hun. De fire Herrer var holdt op at spille. Hans Excellence nikkede uden at tale.
Dagens Ord