Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Den Første, vi dernæst mødte, var en lille gullokket Pige, der kom løbende mod os. »Goddag, lille Bodil«, sagde Emmy, idet hun bøiede sig ned og kjærtegnede Barnet, »er Fa'er og Mo'er hjemme?« Inden lille Bodil kunde svare, traadte en ung, smuk Bondekone med et Par store brune Øjne ud og bød os Velkommen og førte os ind i Stuen, hvor Anders Sørensen sad og læste i en Bog.
Seer De ham her« og hun pegede paa en lille treaars Gut, der kom henimod os og rakte Emmy den venstre Haand, medens han i den høire holdt et stort Stykke Smørrebrød, af hvis rige Velsignelse han vilde have meddeelt Noget til mit Frakkeærme, om jeg ikke hurtig var vegen til Side »ham har jeg holdt over Daaben, det er min Gudsøn og Dig skulde jeg have glemt?« og hun bøiede sig ned og kyssede Barnet »men Du maa give mig den høire Haand og ikke den venstre saaledes.«
Carl bøiede sig frem og betragtede Kinden: Ja der er et Mærke, sagde han, og idet han berørte den røde Plet med sine Læber, sagde han: Den stakkels Kind. Om Aftenen stod Ellen ved Flygelet i Skæret fra Lysene, da Urne kom ind til hende. -Tager Du paa Koncert, spurgte han. -Ja og Du? -Følger med, min Ven Hun nikkede til Tak. Hvad er det for et Mærke, Du har paa din Kind; spurgte han.
Jeg gaar ned i Stalden. -Naturligvis. -Tak. Og han gik hurtigt. Under Pausen kom Bernstorf over for at presentere den nye Attaché. -Hr. Zimonys, sagde han, Hr. de Vilsacs Efterfølger. Ellen bøiede Hovedet til Hilsen: Hvorledes har Vilsac det? spurgte hun. Det er noget siden, jeg hørte fra ham Jeg satte saa megen pris pas ham. -Ja Han var meget elskværdig Fru Grevinde.
Alligevel gjorde jeg det dog maaske hyppigere, end der strengt taget kunde findes Paaskud til. I alt Fald bemærkede jeg, at hun blev rød paa Halsen lige under Øret og bøiede sig dybere ned over Bogen, som ingenlunde var en Foliant, skikket til at skjule sig bag.
Stephensen maalte, viskede ud og rettede, bøiede sig frem for at se, rettede igjen. Ja vist blev det bedre, jeg troer endogsaa, at det kan taale lidt mer endnu. Du har et godt Blik, Minna! Maaske skulde du ogsaa lade Adams-Æblet træde lidt stærkere frem, det er saa karakteristisk for ham. Se nu, hvor det har hjulpet! Jeg reiste mig, nysgjerrig efter at se mit Contrefei.
Dét var som en hel Leg af Skyggebilleder ... mens Musiken begyndte at spille til Dans, og Vognene blev ved at rulle op foran Trappen. De blev staaende bøiede ud over Balustraden og saa ned. De følte begge en stille Glæde ved at staa her sammen i Mørket, over Sværmen; og Carl havde uden at vide det lagt sin Arm ind under Ellens. Saaledes stod de længe. Ellen begyndte at nynne Valsen fra Balsalen.
De stansede et Øieblik, og Vilsac saa hende ind i Øinene. Grevinde, sagde han, og Ordene kom kort, Grevinde Urne De er altfor uforsigtig. Hun tog ikke sine Øine bort, mens hun langsomt bøiede Hovedet: -Kom, sagde hun blidt, jeg vil sige God Nat til mine Gæster. Søvngængermæssigt gik hun ind gennem Salene, der begyndte at tømmes.
»Det er ikke rigtig fat med Dem«, vedblev Præsten, »De har bestemt havt en eller anden Fortrædelighed i Roskilde. Sig mig engang i al Fortrolighed«, og Præsten bøiede sig over Bordet og sagde ganske sagte til mig: »der har da vel ikke været Noget i Veien med Kjæresten?« »Aa Fa'er«, udbrød Andrea Margrethe i en ømfindtlig Tone, »jeg vilde virkelig ønske, Du vilde lade den Spøg fare.«
De er ikke berettiget til at vide saameget om mig saa kan man tænke, hvad man vil og ... tie stille Vilsac bøiede Hovedet. De har ganske Ret. Det var ubesindigt. Efter en lille Pause sagde Ellen: Ved De hvad jeg tror nu, vi er alle meget almindelige Mennesker, som alle paa en given Tid kan gjøre noget ualmindeligt. Mindst rigtignok i vor Kreds ... -Mindst?
Dagens Ord
Andre Ser