United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Her vilde de ingen »Opstandelse« lave, for her var de kendt. Men da de kom frem til Havslundegaards Havedige, greb Johanne sig pludselig til Hovedet og sagde: Det er sært, saaden en Forskel, der kan være paa Søskende! Det gav et Sæt i Marie og Maren. De vidste godt, hvad hun hentydede til; men de kunde ikke lide, at der blev snakket om det.
Det var i det hele noget sært i den sidste Tid med Konsortiets medlemmer næsten som var det Vinden, der tog dem, saa de den ene Dag var som hægtede sammen og ikke veg fra hinanden men blev i samme Kontor egentlig ørkesløse tilhobe blot for at sidde her op ad hinanden, mens den tunge Maskine stønnede op gennem Huset som et sværtbelæsset sitrende Dyr.
Og skønt hun egentlig ikke vilde, fulgte hun forbavset med Øjnene hver Mine, bøjet lidt frem og uden Kikkert. Hun hørte knap Ordene han talte, bare Stemmen blev hun ved at høre. Og nysgjerrig, halvt skræmt, som hun vilde bøje sig ned over noget sært Kræ, der krøb hendes Vej forbi paa Jorden, saa' hun ned paa ham.
Ogsaa hun følte et sært Ubehag i Forvalterens Nærværelse; men i sin Hjælpeløshed sagde hun: Det er min Svoger, der pludselig er død ... Naa, Herregud, er han det ... Ja, Enken kommer jo ikke til at lide Nød ... Nej ... Fru Line gik om forbi Gavlen og ned i Parken, hvor Pigebørnene opholdt sig. I en Hængekøje laa Frøken Anna og døsede. Onkel Frantz er død i Aftes, lille Anna ... Saa aa?
Saa drejede hun igen Castor og Pollux ned ad Lindealléen: Farvel, Farvel! raabte hun og svingede med Pisken og forsvandt. Hundene væltede efter hende ... Hansine Havekone kom hen og nejede for Fru Line. Hendes gamle Ansigt lyste af alle Rynker: Nej, saa priser jeg dog vores egen Frue! sagde hun hende, den anden, er da et sært Vildskud!
Han vil nok kjøbe Stadsheste til den nye Karosse, har jeg hørt. Abigael . Til den nye Karosse? Mener du ... Bodil . Den, som hører til Frøkenens Brudestyr. Abigael . Naa, den. Ja saa er det godt; saa kan du gaae, Bodil. Det er sært nok, men det er aldrig faldet mig ind, at Nogen kunde spørge, hvorfor?... Ja, hvorfor gifter man sig? Fordi Ens Frænder har bestemt det saa?
Paa Slaget ni ringede det, mens Jernklokken lød saa sært langt inde i Huset; det var Sønnesønnen: -Excellencen er hjemme? sagde han. -Ja, svarede Georg, og han hængte den unge Mands Tøj paa den samme Knage som igaar. -Du har skrevet, sagde den unge Mand og bøjede sit Hoved. Den Gamle vendte sig: -Ja, og Stemmen lød vredt: -Som jeg plejer. Man skriver og spilder Blæk, naar man ikke kan leve mer.
Hendes Højhed fór sammen. -Nej, sagde hun sagte. Josef Kaim rakte Hendes Højhed Sceptret. Tak, sagde han. Hm ja det er sært med saadan gamle Ting.... Hendes Højhed skælvede, da hun berørte Sceptrets kolde Guld. Hendes Ansigt var saa blegt i Mørket. De tav lidt. Derinde havde Komikeren vist igen gjort sin Bevægelse. -Jeg vil ønske Dem al Lykke, Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed; hun gik et Skridt frem.
Hun havde en Pakke, sagde hun: den var til Tut; det var Huset, som Frøken Rosenfeld havde tegnet i Sommer. Og Tut skulde ha'e det til et Minde, sagde hun og stak det op i Vognen, mens hun græd. Saa var Sofie oppe og Lars sagde langsomt: -Har Fruen mon mere? Der var ikke mer. Ida sad saa sært lillebitte, ved Siden af sin brede Moder, og Schrøder blev ved at græde. Saa kørte de.
O Dag, saa blid, da al min Strid skal faa en salig Ende: Til Glæden sød, i Jesu Skød, jeg gaar fra min Elende. Forældrene rørte sig ikke. Moderen ene sang. Drengen stod og saá paa hende. Hun var ganske hvid i Ansigtet. Den ene Stemme lød saa sært, dér over en fremmed Død. Eja, min Sjæl, vær frisk og bold. Glæd dig i Christ, din Herre! Thi Døden, som var Syndens Sold, Dig nu skal Frelse være.
Dagens Ord