United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men da Fruen og Døtrene senere sad inde i Dagligstuen omkring Lampen, hørte de ham komme ud i Entréen, tage sit Overtøj paa og forlade Huset.

En stor Mand i næsten sirlige, tærnede Benklæder og temmelig ren Skjorte stod med Ryggen mod os bøiet frem mod Stenfladen, hvor han syntes at undersøge Noget; han dreiede et Øieblik sit rødskjæggede Hoved med et gemytligt Nik, medens en ganske lille Fyr med et gnomeagtigt Ydre og dækket af nogle smudsige Pjalter skulede sky til os, idet han fjernede noget Værktøi.

Drengen ser ud, som om han var rømmet fra Flakkebjerg! havde Hendes gamle Naade sagt himmelhøjt til sin Bordkavaler Byfoged From, der truende med sin buttede Pegefinger havde let klukkende nede i sit hvide Halsbind: Deres Naade! Deres Naade! De er ved Gud morsom, Deres Naade! Men lidt ondskabsfuld! Jo, jo, lidt ondskabsfuld! ...

... Martens selv saa' man ikke meget til i Konsortiet: han kneb mest ud af Kontoret ned i Konversationssalen, hvor han bredte de farvede Planer til sit Sommerhotel ud paa Bordene, forklarende for hvem der vilde høre det: byggende Broer over Strandvejen med Armene i Luften, farveblændet foran den tænkte Spisesal i mavrisk Stil med blaat og Guld.

Hun havde blot én Gang vendt Hovedet om fra Spejlet, hvor hun flettede Haaret i to halvgraa Fletninger, tynde som Musehaler: -Ja, ja. Gravesen, sagde hun, Pigebørnene har jo dog haft en Fornøjelse. ... Frøknerne Gravesen sov nedenunder rundtom paa Valpladsen. Theodora havde set prøvende paa sit Sengeleje: der var sat skidne Tallerkener til Side paa Dynerne i Skyndingen....

Hans Magt og Anseelse var ikke just overvældende, hans hele Militærstyrke var knap firetusinde Soldater, og han var ganske og aldeles i Lommen paa Slavehandlerne, og særligt da den gamle, hovedrige Alvez. Det var ved Middagstid, at Karavanen holdt sit Indtog i Byen. Under Trommehvirvler og skrattende Hornsignaler blev Slave-Driften ført til Barakkerne i Alvez' Kvarter.

Herforuden eftersøgte Kommissarierne om Barnet Kirsten Langgaards Tilstand og erfoer, at hun var slemmest af dennem alle med at rase, , le, bande og raabe paa adskillige Folk, men som herefter følger videre at tale om dette Barn, og hvorledes dermed var beskaffet, beror det indtil sit Sted.

-Her er Kavalleriet, sagde Karl. Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra Frederiksberg en højtstaaende Vaabenfælle fra Landetaten.

En smiler sorgfrit med sin friske Mund og taler ud af sit unge alvidende Hjærte, en anden ler nok gæstmildt men fortier sit Tungsind; nogle bryster sig af deres vitterlige Skavanker, andre slaar Øjnene ned og skammer sig over deres lydefri Figur.

Lige da han begyndte, havde han løftet Stemmen noget højere for at vise den, men han havde straks sænket den igen det var ligesom noget sprang i den, og han blev helt forskrækket. Knælende laa han, med oprejst Pande og Hænderne foldede ind imod sit Bryst. Øjnene lyste, og Stemmen bar Ordene som en inderlig Lovsang. Gerson syntes, han var ligefrem køn, og kunde "s'gu ikke forstaa 'et".