United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da Jakob havde spillet nogle Toner mere, slog den gamle Aftægtsmand pludselig i Bordet. Min Søn er paa æ Hav, udbrød han med lange Øjne. I Dag vil jeg raade. Sørine! Men Sønnekonen var saa blid. Den gamle lod sin Vrede fare. Han rejste sig kry for Bordenden. Der stod han i hvidt Vadmel og Toplue, med halmgult Haar og Skæg, og nu var han Manden fra de henfarne Dage: Sørine, kom med Flasken!
Men Eros blev selv forelsket i Psyche, og en blid Vestenvind bortførte hende til et Palads, hvor hun nød alle Herligheder og opvartedes af usynlige Tjenerinder. Naar det blev Nat, kom Eros til hende; men inden Dagslyset brød frem, var han atter forsvundet.
Men naar det hændte, at der var kommen Brev til Kongen, gik han altid ud i Abildgaarden, sendte Tjenerne fra sig og spadserede ene op og ned mellem Træerne. Her havde han vænnet sig til at søge hen, naar Minderne blev levende. Naar Kongen kom op i Taarnstuen igen, var han blid og kaldte muntert paa Mikkel. Saa begyndte Dagens Spisninger og Andagtsøvelser.
Hun skændte ikke og larmede ikke op, men klædte sig i Halvsorg, anlagde en blid og lidende Maske og erklærede, at hendes Livs fornemste Opgave skulde være at lette den tunge Prøvelse, der var lagt paa hendes elskede Mands Skuldre.
Man kunde ikke se noget paa hende heller, hun var en tilbageholden og blid Pige som alle Piger. Men hun saa ud som et Menneske, der er blevet hævet over alle andre ved Lykke, hendes af Naturen fine Træk havde en attenaarigs Frihed og straalede tilmed som af en indre ung Ligevægt.
Ganske uskyldige og uanstødelige Smaatræk saadant som man hører hvor man færdes paa Gader og Stræder i det højeste med et lille Stænk af blid Ondskab mod en eller anden kendt Personlighed. Han fortalte godt og vakte altid Moro dermed. Og han hørte ogsaa nu smaa Latterknist, bredt fra Hansen-Maagerup, dybt stønnende fra Fruen, næsten barnligt lyst fra Frøken Anna.
Hvis jeg var Dem, saa vilde jeg ikke omtale vor Samtale til nogen." Jeg forsikrede ham, at jeg ikke skulde gøre det; saa rejste han sig, og jeg forstod, at vor Samtale var til Ende. Jeg fulgte ham ud i Forstuen, medens den sorte Kat marcherede i Hælene paa os. Paa Verandaen standsede han og strakte sin Haand ud, idet han sagde i en ubeskrivelig blid Tone: "Hr.
Kun Fru Ellis og Flyge var fordybede i Samtale. Og Fru Ellis syntes pludselig at være bleven en Anden end den, han før havde kendt. Hendes Øjne glimtede ikke som for lidt siden, de var blevne dybere og havde faaet en fugtig og varm Glans, og de lange, mørke Vipper skyggede for dem som en blid Sorg.
"Det er Forbi," sagde Præsten og lagde Haanden paa hans Hoved. William saa op og traf et Par mørke, tungsindige Øjne, som saá ned imod ham. Han kyssede Præstens Haand og gav sig til at græde. Præsten talte. Der var en blid, syngende Betoning over alle Ordene. William græd endnu stærkere. Den unge Præst bøjede sig ned og kyssede Drengen paa Panden. William løb ...
O Dag, saa blid, da al min Strid skal faa en salig Ende: Til Glæden sød, i Jesu Skød, jeg gaar fra min Elende. Forældrene rørte sig ikke. Moderen ene sang. Drengen stod og saá paa hende. Hun var ganske hvid i Ansigtet. Den ene Stemme lød saa sært, dér over en fremmed Død. Eja, min Sjæl, vær frisk og bold. Glæd dig i Christ, din Herre! Thi Døden, som var Syndens Sold, Dig nu skal Frelse være.
Dagens Ord