United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Jeg vil være aabenhjertig overfor Dem, mine Herrer, som overfor to Kammerater. De har jo begge været hos mig siden Marengo, husker jeg," Han havde et mærkværdig behageligt Smil, der plejede at lyse op paa hans blege Ansigt som en mat Solstraale. "Her ved Rheims er i Øjeblikket vort Hovedkvarter, og det i Dag den fjortende Marts. Meget vel. Der er Paris, godt og vel tolv Mil herfra.

-Ja, sagde Ida, der saá ud over den blanke , hvor de hvide Baade laa ved Broerne saa stille, som var de ikke vaagnede endnu: -Iaar er der godt for Blomster, Fru Hansen.

Sæt nu, Talen var om en Opfindelse, der vendte op og ned paa alle Begreber i Verden, saa det bestaaende gik ganske i Stykker ..." "Ja, saa fik vi vel noget andet bestaaende i Stedet. Og maaske noget bedre. I al Fald kan vel det ene være ligesaa godt som det andet." "De er en farlig Person, lader det til, Hr. Bøg." "Jeg haha nej, det mener De nok ikke ... Men nu kommer jeg skam til at gaa.

Hun blev ved at græde, lydløst og lykkeligt. Graaden stilnede og hun laa hen i den samme Stilling, mat, i en ubeskrivelig Fred. Det blev Efteraarets sidste Solskinsdage. De lyse Formiddage laa Katinka derinde med den fulde Sol over sin Seng. Hun digtede saa mange lykkelige Drømme, mens hendes Hænder sagte gled frem og tilbage over det solvarme Tæppe. -Fruen ser saa godt ud, sagde Marie.

Der blev atter Taushed. Tankeløs fulgte Ellen med sit Blik Springvandets Straaler, der faldt som bløde Perler over Aakandebladene. Saa sagde Vilsac: -Alt det, Grevinde, er meget patricisk sagt. -Patricisk, ja Ordet er godt. Men sig mig, Vilsac, hvorfor fødes der Patriciere, naar de ikke har anden Lod end at misunde Plebeierne? -Misunder De dem. -Ja jeg misunder dem.

Gertz bad mig om at anmelde hans Indbydelsesskrift "Stat og Statsforfatning i Oldtidens Hellas", som jeg havde sagt ham, at jeg syntes meget godt om. Jeg svarede ham nu, at jeg i saa Fald ogsaa maatte tage Talen med. Decemb. s.

Et Par Kobmaend talte om Assurancen det var Held for dem , som havde godt forsikret gamle Ronner: Krigsskadeserstatning maatte der i hvert Fald gives. Og over alle Samtaler, over alle Klager horte man uafladelig den skingre Stemme fra Bergs Stue, gentagende de samme Ord uafladelig, som en Sindssyg ligesom et Refraen. Tine vilde gaa.

Og godt og vel fjorten Dage efter Afrejsen begyndte Kureren ogsaa at blæse en Formiddag, men han holdt op midt i, som var han ikke vis i sin Sag. Efter et Øjebliks Tøven tog han fat igen og blæste med fuld Kraft Signalet ud. Mikkel kom ikke ridende tilbage, han var kørende, hans Hest gik bagefter Vognen med tom Saddel. Det regnede.

Hun standsede imidlertid ikke, men sang rolig Visen ud og sagde derpaa til mig: »Den Hr. Peder syntes De vel sagtens godt om?« »Ja«, svarede jeg uden Betænkning. »Det kan jeg tænke, men kjender De ogsaa Visen om »der arme Peter«?« »Nei den kjender jeg ikke

Saa maatte jeg da holde ud, saa godt som jeg kunde; Sonaten vedblev, den forekom mig at være ligesaa lang som Kong Xerxes' Hær, der brugte syv Dage og syv Nætter til at gaae over Hellespont.