United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og enkelte Lygter stirrede mat frem, ude af Stand til at gennemtrænge Skydampene, røde og afmægtige som betændte, halvblinde Øjne. Man blev enig om at tage Droske. Birger blev anbragt paa Bagsædet i en af Vognene. Fru Ellis greb Flyges Arm og smuttede ind med ham. Hun smækkede Døren i, inden Grossereren, der med vaklende Skridt nærmede sig, var naaet hen til den.

Det var hende, der kaldte sig Jomfru Maria.“ „Aa, fortæl endelig om hende! Jeg har set hende og vilde saa gerne høre noget om hende.“ „Jeg husker ikke længere Enkelthederne i denne mærkelige Sag, men jeg skal læse min gamle Dagbog for dig, hvis du vil høre det,“ sagde Præsten; og saa fik han et gammelt, gult Hefte frem og begyndte at læse af det.

Alligevel syntes Kate, de burde drikke paa Begivenheden, og hun lod Viktoria hente en Flaske Bourgogne af den, der havde ligget i Kælderen hjemme i Aarhus fra hendes Daab. De tre Damer klinkede. -Ja, sagde Fru von Eichbaum: til Lykke, Vilhelmine, til Lykke. Kate skød sit Glas frem: -Det er vel mig, der skal ha'e Gaarden.

Scheele , sagde Fru Dunker næsten skrigende og gik et Par Skridt frem, hun havde ikke taget Øjnene fra den »Chiromantiske« Lærerinde fra det Øjeblik, hun begyndte sine Kunster: Scheele tog sin Haand løs, og der var et kort Øjeblik stille i Stuen, til Fru Canth sagde: Ja, jeg siger det jo hun kildrer, og fik Sundt praktiseret hen til Klaveret for at spille en Vals.

-Ida, sagde han blot; han havde bøjet sig ned og kysset hendes lysende Hals. -Ida. Uden Ord havde hun løsnet sine Hænder fra ham. Langsomt og forsigtigt, næsten som turde hun ikke træde, gik hun frem over den halvdunkle Gaard. Der var saa stille i hendes Hjerte....

Jeg forstaar ikke ... De, en Herrens Tjener? sagde Baronessen forvirret. Undertiden fristes jeg til, vedblev Præsten uden at høre paa hendes Bemærkning Undertiden fristes jeg til, naar jeg staar foran «Herrens» Alter eller paa Prædikestolen, at raabe ud over Menigheden med min naturlige Stemme, at det er Løgn alt sammen, det jeg staar og bavler frem med min fedeste Søndagsrøst!

Naar Søren har sat Fisken frem, bliver der sunget til Bords. Stærke, tunge Stemmer beder om Velsignelse til Maaltidet. Den, der ikke synger, er glad over, at Folkene følger egen Trang og Skibets Skik uansét den Fremmede. Saa spiser vi alle ud af karsken Bælg. Den femgrenede Gaffel, vi fødtes med, er mest vort Redskab. Der er virkelig Velsignelse i Maden.

De hørte Vognene rulle frem foran Façaden, og de Herrer Læger standsende paa hvert andet Trappetrin og diskuterende nogle kun med én Arm i Overfrakken over de daskende Kjolehaler.

-Min Ven, sagde Ørnulf, Sagen er Kammeraternes; og de ventede igen, febrilske, ligesom før, indtil de endelig kom ind. Konferentsraaden gik frem og tilbage paa Gulvet: Jeg havde næsten ventet Dem, mine Herrer, sagde han og bød dem tage Plads.

Og før Betjenten kunde hindre det eller Hr. Rowan tale, greb Herluf Adolfs Haand saalænge han levede, vilde Berg mindes denne Haand, saa stiv og kold som en Døendes og lagde et Øjeblik sit Hoved ind mod hans Skulder: -Aa, Adolf, sagde han sagte, mens Taarerne pludselig sprang frem af hans Øjne, de »Papirer« har vi jo alle været med at skrive paa. Adolf var ude, Døren lukket.