United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hør nu! jeg sagde: der er en Traktat, jeg gerne vilde se. #Du# svarede: jeg skal skaffe den! Jeg skulde saa efter Aftalen tale med Kammerherren, og Du skulde imidlertid stjæle den.« »Jamen Du stjal den jo bagefter fra mig! Før, da Du kom ind ad Vinduet!« »Vinduet? Hvad vil det sige? Jeg er ikke kommen ind ad noget Vindue.« »Ja vel!
Bagefter hjalp han mig med Bøgerne og var saa munter og elskværdig, at jeg snart blev glad igen, og ved Lunchtid var alting færdigt til at bringes bort. Véronique var ogsaa næsten færdig og stod stiv og maussade ved mit Toiletbord, da jeg kom ind.
Og jeg bøjede mig ned og lo ham lige ind i Ansigtet og sprang saa ned paa den anden Side af Stenten. Han saá ud som saadan en lille Pusling, da han klatrede over bagefter mig! Men det er lige meget, hvad Størrelse de har Mænds Forfængelighed er altid ens. Jeg er vis paa, at han troede, at han bare behøvede at gøre Kur til mig, saa vilde jeg falde ned i Munden paa ham som en moden Fersken.
Men bagefter bød Moderen Mandfolke-Marie en Snaps, og den maatte hun stikke ud, for nu var hun jo et rigtigt Mandfolk. Hvide Hus, du hvide Hus, som en jublende Skare kommer dine Minder kommer og samles om En.
Bagefter talte jeg til Gamle derom: »Hvor kan Du dog falde paa Sligt? det kan jo aldrig more hende.« »Ja men saa morer det mig«, svarede Gamle, »og altsaa morer i al Fald den ene Part sig, istedenfor at ved den sædvanlige Balconversation kjede begge Parter sig lige meget.« Nei Gamle forstaaer sig slet ikke paa at omgaaes unge Piger! »Har Du nu dine Handsker, Christopher?« spurgte Corpus Juris.
Saa skal jeg love, saa var Wolle velsét i Butikken bagefter. Jeg kunde bare kræve til mig. Det var en dejlige Tid. Vi smed Slatter fra os, saa Gulvet flød os til Støvlevristen men, se #nu# i Tiden er vi færdige at æde Glasset for at bjerge den sidste halve Draabe. I gamle Dage havde vi en Skænkestue for os selv ved Siden af Butikken og kunde sidde ned og drikke.
Mest var det Oehlenschlaeger, han laeste, eller ogsaa Palludan Mueller Tine havde Lommetorklaedet fremme i sit Skod. Bagefter, naar Tine skulde til at gaa, lob Fru Berg og hun paa Vejen ud i Spisekamret og fik en Syltekrukke ned i en Hast og spiste af samme Kop: -Ja, ja, ja, Berg, nu kommer vi, sagde Fru Berg og pustede Lyset ud, for de havde faaet den sidste Mundfuld i sig: her er vi jo. Mand.
Hun havde talt om det længe: hun vilde blive oppe til Bordet, bagefter gik de jo alligevel ind til Bai og spillede saa vilde de slet ikke mærke, at hun var syg.... -Den ene Dag i det mindste, sagde hun. -Nu skulde De gaa ind, sagde Doktoren. -Ja, Katinka rejste sig.... -Lad mig hjælpe Dem.... -Tak, det er Trappen, sagde hun. Det er altid svært med Trappen.
Ja, saa maa jeg dræbe mig selv bagefter , thi den Skam kan jeg ikke overleve! Og en af Familien skal jo dø her paa Havslunde, siger Jomfru Ingwersen, ligesom begge de forrige Ejere, saa lad det bare blive mig, som er den ulykkeligste.
»Lad nu være at lave flere Narrestreger i Nat! De unge Piger er jo ved at dø af Forskrækkelse.« »Det er min Mand! Aa Herre, vær god, lad mig gaa.« Detektiven betænkte sig lidt. Saa lukkede han Vinduet op for hende og fulgte selv bagefter. Derude stod Manden i den hvirvlende Snestorm. »Gaa I nu bare i Seng!« smilede han til os. »Lad være at vække nogen. Det hele er jo Narrestreger, ser I jo nok.
Dagens Ord