United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Det er nu som Fritz si'er, det er alligevel godt med de "nye Bøger". Det er dog ligesom de lærer En bedre at indrette sig. -Hvordan? -Med Livet, svarede Olivia, der blev ved at se ind i Lampen. De tav lidt begge to. Saa sagde Ida, foroverbøjet i Stolen, og saá ind i Væggen: -Men er Livet egentlig ikke saa ligefremt? -Ja-a....

Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Søn." Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.

Nej, der skal Tyrk være, ellers gaar han rundt her og græder hele Eftermiddagen. Saa telefonerer jeg altsaa til Ravnsholt og spørger, om Onkel vil ha' Jer ... Og det gjorde hun. Og Joachim svarede personlig fra sin Seng, at han glædede sig til at se »Firkløveret«. Saa rent dødsens var han da ikke; om end hans Stemme havde lydt lidt mindre buldrende end ellers.

Sigrid var kold endnu udefra, hendes Kjole aandede Kulde mod Axel, hendes Haar var fuldt af duftende Kulde; det friske Ansigt straalede. Hvordan kan det være, jeg ikke har kunnet finde dig? hviskede Axel brændende bevæget under Dansen. Sigrid dansede eftertænksomt: Ja, svarede Jomfru Sigrid.

"Forbjærget naa det der, ja det kan jeg skam ikke sige Dem," svarede den Fremmede; "jeg har ganske vist rejst en Del i det indre af Landet, men her ved Kysten har jeg aldrig været før." Dick grundede en Stund i Tavshed over de Oplysninger den Fremmede havde givet, og fandt ikke mindste Grund til at betvivle deres Rigtighed.

Nej, Helmuth, vedblev hun indtrængende og lagde sin Haand paa hans Skulder kom nu, hører du! Herregud, du maa jo dog ta' dig sammen engang! Du vil ha' meget bedre af at ha' noget og ta' dig for! Du sidder jo her og bliver rent syg til sidst! Kom nu! Baronen vendte sit blege, oppustede Ansigt om mod sin Moder. Han svarede ikke, men saa bare paa hende med et Par sløve, bedrøvede Hundeøjne.

Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget. Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side." Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?"

Pludselig tog hun Hænderne fra Ansigtet og saa op paa ham. Jeg troede, du var god, Mikkel, klagede hun, og hendes Stemme var ganske træt af Graad. Det er jeg ogsaa, svarede Mikkel rystet. Han beherskede sig med yderste Møje. Du er i mit Hjærte, Ane Mette, stammede han lidt efter, fuld af Sorg. Andet kunde han ikke sige.

Thi var Varslerne hende ikke gunstige i første Omgang, lagde hun Kortene op og op igen, indtil Resultatet slutteligen svarede til Forventningen. Og gik Lykken hende uvægerligt imod, havde hun jo som en sidste Balsam alle Nils's Breve fra de gode Aar ... Hun havde indrettet sig et Slags »Kapel« i det cirkelrunde Taarnkammer paa første Sal.

Helmuths Øjne gnistrede, og hans lidt fremstaaende Fortænder borede sig ned i hans Underlæbe. Hun er bange! Hun er bange! haanlo det i hans Hjerne. Thi hun, der aldrig havde interesseret sig for hans Landbrug og hans Arbejde, blottede i dette ene Spørgsmaal sin hjælpeløse Raadvildhed. Han svarede hende ikke, men spurgte med underlig tyk og grødet Stemme: Er Karen gaaet i Seng? Ja ....