United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og snakkende gik de alle hjem ad Alléen. I Degnegaarden gik Moder og Herluf op for at drikke Kaffe om Eftermiddagen. Det var som alting skinnede i Degneboligen: Stuerne og den lille runde Degn og Tine og Madammen, og Solen, syntes man, stod altid ind i Stadsstuen over det sandstrøede Gulv. Ingen havde heller saa rask til Vaffeljernet, som Madam Bølling.

Ved Brohovederne, svarede Officeren. Tine blev staaende de to var allerede borte. Klokkerne begyndte at lyde, Praestens Kaleche kom, Tine stod der endnu: -Han laa ved Broerne. Hun horte Moderen raabe bag sig, og hun skelnede naeppe hendes Rost. -Tine, Tine, raabte hun angstfuld igen, og Tine vendte sig.

Selv Munden stansede tilsidst paa Madam Bolling hun var helt forknyt og sad rokkende hen ligeoverfor Bolling paa den anden Side af Sengen. Saa taenkte hun pludselig paa Skovrideren: til ham kunde hun gaa. Han havde da "Magten over Tine" ja, til ham kunde hun gaa. Og hun lod alting staa og gik hun vilde strax derned. Hun tog kun et Sjal over Kappen og gik.

Tinka kom ind og satte sig midt i Sengen; et Par Knapper i Kjolelivet fik hun op og pustede, mens hun snakkede og spurgte. Tine svarede med tankelose "Ja", mens Munden knap stod paa Tinka. Saa sagde hun med et og tog ikke Ojnene fra det braendende Lys: -Tinka kunde du kunde du ikke nok se til hernede?

Efter Kaffen sad Moderen og Tine i Stadsstuesofaen og sang. Med ét satte de op at danse og valsede over Gulvet, saa alle Madam Bøllings fine Sandstjerner fløj; Tine var Kavallér og svingede, saa Skørterne viftede: Smukke Pige med det sorte Haar, Se lidt paa mig. Hør hvor bankende mit Hjerte slaar, Jeg elsker dig. Nej, Hr. Jæger, nej. Lad mig gaa min Vej, Hvis Mama det saa', Vil jeg Utak faa.

Ane stod bag og talte om Svogren; hun vilde jo lade ham kore med varmt Ol nu det var svaert saa det gav at kore med varmt Ol nu. -Og saa saa'n Krovling, sagde Ane, han sku' vel faa Afsaetning da. -Ih nej, ih nej ih nej, Herregud Ane lob hen til det andet Vindue det er de Haardtsaaret' de er daekket te'.... Tine var der ikke mer. Hun stodte til Kroblingen paa Vejen, hun saa intet mer.

Hvor ? spurgte Tinka, som var inde i en helt anden Historie, og lod Armene falde ned paa sine Ben. Her , sagde Tine i samme stille Tone og uden at tage sine Ojne fra Lyset. Jeg vilde ta'e til Lasarettet. Og endnu sagtere sagde hun: de traenger til Folk derhenne. Der blev stille lidt. Saa sagde Tinka;

Paple, Paple, Paple. Paple Pap, Det tror jeg knap. Det var Tyrolervals. Tine slog Armen om Fru Berg, saa det kladskede, Madam Bølling nynnede med paa sin Stol. Smukke Pige med det sorte Haar, lidt paa mig.... Herluf gjorde ogsaa Spring, foran Spejlet, med Fingrene i Munden: Han skulde danse han skulde danse, raabte Tine.

Foran Lars Eriks stod hun lidt den Gamle var saa plaget af Gigten : Naa, hvordan er det saa? spurgte hun op til Porten. -Ja-a, dog altid li'som no'et bedre, svarede langsomt Svigersonnen. -Naa, saa Gud ske Lov da. -Ja, saa Godnat, Hans Lorents. sagde Tine og gik igen. De andre var blevet ved at synge, og Herluf havde taget Faderen i Haanden. Foran dem laa Kirken og Skolen.

Hun gik ned, hendes Ben vilde ikke baere hende. Hun aabnede Doren, og hun saa, hun var der ikke. Hun spurgte: Har De set min Datter? og hun ventede ikke paa Svaret. Hun sagde Gang paa Gang: -Hvor det er Uret af Tine at gore mig saa forskraekket. Og greben af ny Angst sagde hun: -Men hvor er hun da? hvor er hun da?