United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den drak og brolte, dumt og langt, ud over Kaeret. Klokkerne horte op. Saa skal vi vel hjem, sagde Fru Berg, og Tine fulgte med dem. Himlen var dunkelrod over Hegn og Marker. Hjemme i Dagligstuen sang Fru Berg lidt i Skumringen ved Klaveret den om "lille Grethe". Skovrideren lod Doren til sin Stue staa paa Klem.
Klokkerne var hørt op at ringe, og der hørtes ingen Lyd uden et Par Hundes Glam. Saa døde ogsaa de bort. -Lad os gaa hjem, sagde Moderen. Men naar de kom hjem legede Børnene Cirkus i deres Natkjoler midt i Dagligstuen. Omegnens Præster kom til L'Hombre.
Det var altsammen som gennem et Slør, i Drømme. Hun stod op den næste Dag og hun tog fat paa alt det vante; Ti-Toget kom og gik og hun sad ved Vinduet foran Markerne, der laa som igaar. Hun talte, blev dagligdags spurgt og gav dagligdags Svar. Hun var ude i Køkkenet for at hjælpe Marie Pige. Vinduer og Døre stod aabne. Ovre fra Annekset begyndte Klokkerne at ringe.
Og da jeg kom tilbage, hørte jeg Klokkerne kime og saae Luerne slaae iveiret. Saa var min Klokke slaaet, og der var ikke Andet for mig at gjøre, end at reise over til mit Hjemsted her i Fyen og friste Livet som jeg kunde. See, saadan gik det til, naadige Frøken, og jeg takker Gud for det ikke gik værre. Abigael . Saa maa I være nøisom.
Fra et Hus ved Vejen kommer en Mand ud. Hans Kone følger efter. Et Øjeblik staar de stille, saa prøver han om Døren er laaset. Andagtsfulde følges de ad paa hver sin Side af Vejen mod Byen. Fra Stien ind over Markerne kommer andre dem i Møde. De bliver staaende og venter. En tavs Hilsen med Haandtryk til hver enkelt, og Mændene gaar foran og Kvinderne bagefter. Ding dang! Klokkerne ringer.
Ved Brohovederne, svarede Officeren. Tine blev staaende de to var allerede borte. Klokkerne begyndte at lyde, Praestens Kaleche kom, Tine stod der endnu: -Han laa ved Broerne. Hun horte Moderen raabe bag sig, og hun skelnede naeppe hendes Rost. -Tine, Tine, raabte hun angstfuld igen, og Tine vendte sig.
Nicolaj Kirke ud med en sorgstemt ringende Klang. Ja, ja svarede det straks fra St. Klara Kloster paa Nørremalm og fra St. Jakobs Kirke. Og fra Søndermalm løftede Klokkerne i Marie Magdalene Kirke deres Stemmer. Mens de ringede med hver sin anklagende Røst, faldt flere hurtigt jamrende Klokker ind fra de smaa Kapeller.
-Det er jo en Sorg, jeg horer om, sagde han og hilste paa den Naermeste ... Ja Sindsforvirring kan vel falde paa de Svage. Og ogsaa for Kvinderne har Gud haft en Provelsens Tid ... en mojsom Tid, sluttede Provsten. Praesterne samstemmede, ligesom lettede, og Klokkerne begyndte at ringe igen.
-Ja, hun ka' løvte En, sagde den lamme Peer Nils, Degnens Tine ka' løvte En, og Taarerne løb det gamle »Mimredyr« som Tine kaldte ham ned ad Kinderne bare ved Tanken. De sad alle tre paa Mørkningsbænken, til Klokkerne hørte op at ringe, og der blev stille, i Genbogaarden kom Drengen frem og lukkede Gaardporten. -Der er Skovrideren, sagde Tine. Hun hørte ham altid først, naar han kom paa Vejen.
-Nu skal Klokkerne gaa, sagde Tine. -Ja, sagde Berg. -Hent Deres Forældre, Tine, sagde Moderen. Lad os være sammen. De gik hjemad, Berg holdt Herluf i Haanden. Da de kom ind, gik Herluf ud i Køkkenet og Borgestuen og sagde til hver: -Kongen er død, og saa' paa, hvordan hele Huset græd. Man ventede Krigen hver Dag.
Dagens Ord