United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han nikker til mig. De' æ maaske den Mand der? For første Gang ser begge Husmændene et Øjeblik fast paa mig; men Tanten spørger, om der er nogen af os, der ønsker mere. Vi rejser os og takker. Lis kommer ind og tager ud af Bordet. Jeg har endnu ikke faaet talt et Ord med hende. Det eneste, jeg faar Lejlighed til, er lige at røre ved hendes Haand, da hun smutter forbi mig.

Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger? Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke. Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.

Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld. Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed? Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

Naar De er i en saadan Stilling, at De kan underholde en Hustru paa en passende Maade, og De kan komme til os uden noget Hemmelighedskræmmeri eller nogen Frygt, saa vil jeg drøfte Sagen videre med Dem; i Mellemtiden vil vi ikke tale om det. Jeg er vis paa, at min afdøde Svigerfader vilde have sagt det samme." "De har behandlet mig meget ærligt og godt, og jeg takker Dem for det."

Men Rhinskvin maa De da kunne lide? .... hvad? .... Godt! .... KarlOpvarteren styrtede derind. »Lad det nu være nok med de Narrestregersagde hun, halvt uvillig, halvt leende. »For Alvor? jeg maa ikke ?« »Nei, men jeg takker for den gode Villie .... Lad mig blot sidde og skjøtte mig selv jeg er saa træt og har Hovedpine.« »Du vil da ikke allerede hjemlød Stephensens Røst denne Gang meget gnaven.

Som om Nogen f. Ex. kunde gjøre sig en Forestilling om Vand, fordi han fik at vide, at det bestod af Ilt og Brint i et Forhold af en til to, om han saa nok saa godt kjendte baade Ilt og Brint! det maatte da være Vor-Herre selv, og saa havde han vel #eo ipso# skabt Vandet, saa det takker Pokker ham for.

Jeg takker Dem for Deres Kammeratskab og for den Trofasthed, De har vist mig paa hele Rejsen. Jeg tror, at jeg ikke kan sige Dem nogen større Kompliment end den, at jeg ikke kunde have ønsket mig en bedre Kammerat. Deres hengivne Nikola." Det var det hele.

"Ikke beruset, men døende!" svarede han; "men jeg takker Himlen for, at jeg har mødt en fransk Officer, medens jeg endnu er i Stand til at tale." Jeg bar ham hen i Lyngen og hældte noget Cognac i Halsen paa ham. "Hvem har gjort dette?" spurgte jeg, "og hvem er De? De er Franskmand, og dog er Deres Uniform ganske fremmed for mig." "Saaledes er Uniformen i Kejserens nye Æresgarde.

Ambrosius . Kaste den bort! Ambrosius . Jeg takker Eder, naadige Frøken! Claus . Men jeg da? Siden der er saa godt Kjøb paa Blomster, at ... hm!... faaer jeg da ikke ogsaa et lidet Forsoningspant? Claus . Jeg siger tusind Tak ... Hvad er det nu for en? Jeg kjender den saa godt, men jeg kan ikke komme paa Navnet. Claus . Paa Latin! Kan han ikke sige, hvad den hedder paa Dansk. Ambrosius , Jo, Hr.

Og naar jeg paa de Ældres Vegne takker ham for hans Samvirken, da er det netop med Blikket fæstet paa de Unge, der vare hans Livs Glæde. Han fulgte ikke blot deres Studier med aarvaagent Øie, men alle deres Livsforhold vare Gjenstand for hans varmeste Deltagelse.