Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Kun nu og da lød der en fin Summen i Telegrafens Traade. Katinka var ude at fodre Duerne, før de gik i Kirke. Det var høj og stille Luft, og Klokkerne lød ned forbi Skoven. Rundt paa de hvide Marker saa' man Bønderne, som travede af, i Gaasegang, langs de skovlede Stier, til Offer.
... "Snart taendtes der Lygter og Fakler, som lyste paa Kongens sidste Rejse, og Beboerne langs Vejen kappedes om at vise den Hedengangne den sidste AEre. Klokkerne ringede fra alle Taarne, og hver Gaard og hvert Hus til det fattigste havde Lys i alle Ruder. Paa mange Steder havde i den morke Nat samlet sig Grupper af tause Tilskuere...."
Mikkel Thøgersen kom over Broen fra Søndermalm. Han hørte Klokkerne, han kom ind i Byen og gik omkring der. Aldrig før havde han vidst, hvor lavt det er at gaa paa Jorden, han følte sig paa Bunden mere end nogensinde før i sit ufrie Liv, nede . De usle Huse forlod Bunden mere end han, der gik under dem; han saa op ad de skumle Trærønner, bøjede Hovedet og gik frem som et Dyr under Aaget.
Gamle Bolling var stavret ind, paa Trappen stod Berg og Tine alene ved Siden af hinanden. Paa Pladsen var der stille, nogle af Karlene havde foldet Haenderne under Klokkeklangen. Kun fra Kroen horte man Tinka hun var som i en evig "Tagfat". Klokkerne holdt op at ringe. I Smaaklynger begyndte Soldaterne at drive hjem. -Bliver De her, spurgte Berg, der gik ned ad Trinet, pludselig hastigt.
Hun sender Bud til Præsten, om det er nødvendigt at lade ringe. Han forespørger hos Bispen. Og Klokkerne tier. Men Grevinde Urne sover ikke. Hun taaler ikke mere Lyden af Skridt over Gulvet. Kammerjomfruens Berøringer smerter hende. Hendes lammede Tanker finder ikke længer Ord, og Sætningerne kom-mer usammenhængende og uden Følge. Hun søger om Benævnelser og finder dem ikke.
Nede paa Pladsen slog Kroens Karle Kegler, og Kortspillernes Stemmer lod ud i Aftenen. Madam Bolling kom fra Kirkegaarden nu, mens Klokkerne ringede. Hun havde vaeret inde om at se til Forstraadens Grav. Det var ogsaa en Guds Skaendsel, saa Ringerens holdt den allerede; nu havde hun da plantet en Levkoj ved Korset i det mindste.
Hvorledes tænkte og talte man vel, naar man laa saadan og følte sig frelst #ene# af dem alle? Jeg gik til ham. Det var Juleaften, hastigt faldt der guset Skumring over den lille By, Klokkerne begyndte at ringe, man hørte langt borte Havet brumme dæmpet og underfundigt.
Ligtoget blev ved at gaa forbi, mens Klokkerne ringede. Nu kom de sidste. Det var to skrutryggede gamle Mænd i graa Vanter. Fru Brandt tog sine Øjne fra Spejlet: -Det er vel Frimurerne, som betaler, sagde hun. Jomfru Thøgersen stod endnu ude paa Stentrappen hos Kobbersmeden. Jomfru Thøgersen græd sine salte Taarer, hver Gang hun saá en Ligkiste. -Klokken er ét, sagde Fru Brandt.
I Taarnet begyndte Klokkerne at ringe. Tine gik ind; hun saa den store Kirkedor stod aaben. I Koret laa der Lig ved Lig. Tine gik op ad Gangen: hver enkelt af de Dode saa hun ind i Ansigtet og gik ham forbi. Ved Alteret stodte hun mod en fremmed Mand, hun saa ham naeppe. -De Tapre, sagde han paa et fremmed Sprog hun horte det ikke.
De kom ned til Skoven, og Anneksklokkerne kimede. Det var, som om Klokkerne slet ikke vilde holde op idag, at lyde. -De gaar da med ind, sagde Katinka, og bærer ikke Jul fra Huset. De stod paa Perronen og hørte paa Klokkerne, mens de ventede paa Bai. Huus blev der hele Dagen.
Dagens Ord
Andre Ser