Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. maj 2025
Moderens Øjne var faldne paa en Anton Melbye, hvis grønne og salte Bølger pludselig gød sig frem i Solen, og hun sagde: -Hvor det dog er smukt, og hendes Ansigtsudtryk skiftede. -Ja, svarede Hendes Naade, der irriteredes som blev hun bestjaalen, hver Gang et af Væggenes Billeder maatte udlaanes til en Udstilling; det er rart, naar man har det hjemme.
=Poseidon som Gud for det salte Vand.= Homers Digte er heroiske og mangler Sans for en Gud, der hjælper en agerdyrkende, kreaturholdende Bondebefolkning. Derimod kender de den sortlokkede, bredbrystede Poseidon i Menneskeskikkelse som Gud for det salte Vand.
Etatsraaden blev ved at betragte ham gennem Guldbrillerne: "En god Familie," sagde han, "en gammel Familie." Han pegede paa en Stol. William salte sig. Etatsraaden syntes at vente, men da William ikke sagde noget, tilføjede han i en filosoferende Toner "Det er en Løftelse med saadan store Navne." Nu maatte William tale.
Og hvor de lød varmt her paa den salte Sø. Det var hjemligt, det bevægede Hjærtet at høre zarte Stemmer paa en havvant og umild Skude. De tjærede Planker rystede under Festlighederne oppe og nede, hele Skibet vuggede langeligt i Søen. Der stak Dyner op af Lugerne.
Ligtoget blev ved at gaa forbi, mens Klokkerne ringede. Nu kom de sidste. Det var to skrutryggede gamle Mænd i graa Vanter. Fru Brandt tog sine Øjne fra Spejlet: -Det er vel Frimurerne, som betaler, sagde hun. Jomfru Thøgersen stod endnu ude paa Stentrappen hos Kobbersmeden. Jomfru Thøgersen græd sine salte Taarer, hver Gang hun saá en Ligkiste. -Klokken er ét, sagde Fru Brandt.
Dagens Ord
Andre Ser