United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der skulde ogsaa Lagener laegges paa Skovriderens Seng. Ude fra horte hun Kommandoraab og en Afdeling, der begyndte at synge. Saa kom Appel lobende i Kappe, ind gennem Haven. Han kom ind, i Hast og bleg, og lob hen, hvor hun stod: -Ja, de kan ventes, sagde han og kunde naeppe tale, medens han tog hende om Haandleddet, saa det smertede: Adjudanten har sagt det de kan ventes.
I Taarnet begyndte Klokkerne at ringe. Tine gik ind; hun saa den store Kirkedor stod aaben. I Koret laa der Lig ved Lig. Tine gik op ad Gangen: hver enkelt af de Dode saa hun ind i Ansigtet og gik ham forbi. Ved Alteret stodte hun mod en fremmed Mand, hun saa ham naeppe. -De Tapre, sagde han paa et fremmed Sprog hun horte det ikke.
Han forklarede den Lidenskab, han ikke naevnte; han forfulgte den med sine Ord lige til dens Fodsel i sine Tanker han forsvarede sig med alt, skaeldende Naetterne, Vaerkerne, Vagterne; Krigen, som ikke var Krig, Dagen, der ikke havde Arbejde, Naetterne, der ikke kendte Sovn. Han gik igen hurtig, saa hun naeppe kunde folge; stille forstod hun alt.
Hun gjorde kun en Bevaegelse pludselig, maaske uden at vide det: hun gik tilbage og hun stillede sig foran det lille Bord, saa hun skjulte det, mens han traet satte sig ved Ovnen, stirrende frem for sig. Og frygtsom, mens hun naeppe berorte hans Skulder med sin Haand, sagde hun sagte: -Var det saa forfaerdeligt? Det var, som om han vaagnede ved Lyden af hendes Stemme.
Sygepasseren bragte de Saarede Mad. Aftenklokkerne begyndte at ringe man horte dem knap gennem Kanonernes Larm. Saa blev der atter stille i Stuen, og Skumringen begyndte at laegge sig over Rummet. Fru Appel sad kun som for foran sin slumrende Son. Madam Bolling kom ind; hun turde naeppe hviske.
Pludselig dansede alle Soldaterne med hinanden, midt i Loen Fodtrampen hjalp paa Takten saa Stovet stod op i det gamle Rum under de dinglende Lygter. Officererne kom ned og saa til i Doren. En havde budt Sofie op, Marens Kavalerer dansede holdende hende om Halsen. -En gaar fra Arm til Arm, sagde Sofie, der pustede, saa hun naeppe kunde staa og foer villig afsted med den naeste.
Ved Brohovederne, svarede Officeren. Tine blev staaende de to var allerede borte. Klokkerne begyndte at lyde, Praestens Kaleche kom, Tine stod der endnu: -Han laa ved Broerne. Hun horte Moderen raabe bag sig, og hun skelnede naeppe hendes Rost. -Tine, Tine, raabte hun angstfuld igen, og Tine vendte sig.
De fik den frem; men Madam Bolling kunde naeppe faa den paa med sine stakkels Haender. -Det var Bispen, Bispen nu var de der da alle til Doms. Endelig gik hun ind. Biskoppen stod i den forreste Stue. Hun kunde ikke tale, og hun turde ikke se op i hans Ansigt.
Madam Bolling rejste sig langsomt fra sin Datter, hun forstod slet ikke. Saa sagde hun: "Bispen" og begyndte at ryste. Benene vilde naeppe baere hende ind i Sovekamret til Tinka: Hun kunde ikke se ham hun kunde ikke se ham ... nej.... Men hun maatte jo: Det var Bispen . Og hun maatte have sin sorte Kappe paa....
Dagens Ord