United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ude paa Brostenene laa han midt i Regnen og strakte sine Hænder mod Himlen. Jeg forsikrer dig for, jeg blev saa bange, at jeg ikke turde gaa ind til de andre igen. Det var første Gang i mit Liv, jeg saa en voksen Mand bede. Om Morgenen, da han skulde gaa igen, kaldte min Mor ham ind i Køkkenet og gav ham en Pakke Mad med. Omhyggeligt pillede han alt Paalæget af og gav hende det tilbage igen.

Selv med Alt det vilde hun dog i denne Millionens Tidsalder have manglet en væsentlig Betingelse for at skabe Salon i Paris, hvis Tilfældet ikke havde været ligesaa gavmildt mod hende som Naturen. Det har gjort hende hovedrig, og det har derved gjort saavel hende som Republiken en stor Tjeneste.

Vi kunde trænge dertil, thi som det hedder mod Sædvane rigtig citeret : »Die Uhr schlägt keinem Glücklichen«. Ja, vi vare lykkelige, ikke jeg alene.

Og hun vedblev at hamre snart hans Hoved og snart hans Hals ned mod Kistekanten: Og vil Du saa med det samme rykke ud med de femhundrede Kroner, Du fik for at ta' mig! skreg hun Vil Du! Vil Du! Var det dem, Du puttede væk i Bogen før? Hva'? Var 'et? Kan Du faa Kæften paa Gled? Ka' Du? Jeg slipper Dig ikke, før Du har sagt det! Og hun blev ved med at hamre løs ...

Virkningen kan yderligere forøges, ved at Rabatten har en let Hældning mod Gangen og mod Iagttagerens Standpunkt. Det vil naturligvis være forholdsvis sjældent, at alt saaledes kan forenes til at skabe en saa koncentreret Effekt set fra et Punkt, og det vil jo i Reglen ogsaa betyde en Svækkelse af Virkningen iagttaget fra andre Steder af Haven.

Naa, sagde han omsider og blev meget alvorlig, han strakte Hænderne langeligt frem mod Knæet og følte efter et Sted at begynde. Medens han skar, forholdt han sig tavs. Axel blev først ligesom lam ved den utrolige Raahed, der var i Smærten mellem Kniven og Saaret. Men han spændte sig, og idet han holdt Vejret af al Kraft og tvang sit susende Baghoved ned, faldt han langsomt i Besvimelse.

De stod endnu begge og holdt paa Skovlen: Jaja, sagde hun saa lad mig faa dem . Men lidt villigt; for jeg har travlt! Nu skal jeg hente dem ... De ligger inde i min Kiste i Kammeret. Men Du behøver ikke at gaa med! Han slap sit Greb i Skovlskaftet og gik hurtig hen mod Døren til sit Lukaf.

Naar de læste, rokkede de med Hovederne, saa de stødte Panderne mod hinanden; saa rykkede de i Bogen hver til sin Side, og Nina vidste aldrig, hvor det var. "Læs alene, Mo'r," sagde William. Stella læste. Hun talte altid dæmpet, meget mildt; næsten lidt nynnende læste hun.

Fruen var fuld af Omhu mod ham, vildt fremmede Menneske, han maatte da endelig drikke og spise, det var ham saa vel undt altsammen.

-Og saa Bjergskovens Duft, som synker derover ... Han holdt inde, og sagte, uden at løfte Hovedet, der hvilede mod Monumentet, sagde hun. -Ja det er smukt. Der blev atter en Taushed, Schønaich bøiede sig over Roserne. Han rettede sig igen og i en helt anden Tone sagde han: -Men det bliver altfor køligt for Dem Ellen foer sammen: Hvilket? Hun var saa langt borte ja, det bliver køligt.