United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Parker gjorde atter Spektakel. »Hvad i al Verden er det for et hæsligt Rum. Er De gal, maa jeg spørge?« Detektiven tvang dem til at forholde sig rolige. Saadan gik en halv Times Tid. Pludselig for Detektiven op. »Stille! Der kommer nogen!« Lyden af Fodtrin hørtes paa Trapperne. Parker aabnede nysgerrigt Døren paa Klem.
Hun tænkte paa Karl v. Eichbaum. der havde sagt igaarmorges, da de mødtes: -Ja, nu tror jeg virkelig, vi faar Foraar. Og de havde let begge to, og hun fortalte om Fru Franck, der, i gamle Dage, omkring ved Hellig Tre-Konger, i Middagsstunden lukkede sit Vindu op paa Klem, naar Solen skinnede, og sad med Næsen ud af Sprækken og sagde: -Nu lugter jeg Foraaret, Børnlille.
Og da nogle Medlemmer engang mødte op for at afæske ham en Forklaring, lod han dem blive staaende uden for i Entréen uden saa meget som blot at aabne Døren paa Klem, saa at de dog i det mindste kunde se, at der var Liv i ham. Dette resulterede selvfølgelig i, at man ved næste Sogneraadsmøde valgte sig en anden Formand. Men Nils laa stadig inde med Bøgerne og Regnskaberne.
Men de gled sporløst forbi, efter den sidste Termin aandede jeg op, som en Befriet. Det var helt mørkt i Værelset, da jeg belavede mig paa at gaa hen til Hertz. Pludselig gik Døren op paa Klem. »Her er et Brev til Dem,« sagde Pigen og stak noget Hvidt ind. Jeg blev ganske stiv af Skræk paa denne Tid, det er jo umuligt! Brevet var meget stort og stift, det beroligede mig.
Døren ind til Soveværelset lod han staa paa Klem. I Dagligstuen brændte en Natlampe.
Efter Middag satte Faderen sig hen i Sofaen med et Lommetørklæde over sit Ansigt, Moderen sad i sin Stol ved Vinduet. Lidt efter sov de ind. Ida listede sig stille rundt og lukkede Dørene paa Klem. Saa satte hun sig paa en Skammel, mens Forældrene sov. Efter Middag gik Moderen og Ida til Kaffe hos Madsens i Skolen. Den laa ved Kongevejen, hvor Vognene kom forbi.
Nina bragte Sofie i Seng og vendte tilbage til Dagligstuen. William havde skruet Lampen højt op og sad og læste ved et Bord lige ved Spisestuedøren, som han havde lukket op paa Klem. Han var pludselig blevet greben af en bleg Skræk for Døden, som laa ved Siden af ham, en Angst, som næsten dræbte hans Sorg.
Der var mørkt i Værelset; men Døren ind til Herredsfuldmægtigens Arbejdsrum stod paa Klem. Og derinde var alle Lys tændte. Ægteparret sov sødeligt med Armene om hinandens Skuldre. Et Vindue stod aabent, og udenfor laa Haven tavs og stille i teateragtigt Maanelys ... Isidor drog Vejret dybt og vaagnede derved.
Endelig gav jeg mig til at tænde Lampen, for at skrive til min Onkel. I det samme ringede det. Jeg stillede Lampekuplen fra mig paa Bordet eller snarere udenfor Bordet, og hørte den klingre paa Gulvet, inden jeg naaede Døren, som jeg aabnede paa Klem. Det lod til at være en Kuldrager, som der var bleven lukket op for.
Han drak den og gjorde sig færdig. -Naa, sagde han: vi ta'er vel Landaueren ved saadan en Anledning. Ellers blev Ida hentet og bragt i Kalechen. Oppe ved Middagsbordet var der stille, mens Fru Falkenberg bragte Maden ud og ind til Konferensraaden og lod Dørene staa paa Klem: -Hvorfor morer de sig ikke? sagde Konferensraaden. -Vi morer os jo, Hr. Konferensraad.
Dagens Ord