United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lady Ver sagde ikke et Ord paa Vejen hjem, og hun kyssede mig køligt, da hun gik ind i sit Værelse saa raabte hun ud: "Jeg er træt, Slangepige tro ikke, at jeg er gnaven Godnat!" og jeg gik op i Seng. I Morgen er det Lørdag, og mit Besøg her er forbi. Efter min Lunch hos Lady Merrenden er jeg en Vandrer paa Jordens Overflade.

Et Par skarpe Piber lød, og de saa' op: som en hel Flotille stod tre Dampere bag hinanden langsomt ind mod Havnen, forrest en Bordeauxfarer med sit mægtige, vejrbidte Skrog ... De mødte en Øresundsdamper, og alle Damppiber lød. Sværmen blev staaende; helt henne ved omdrejningen havde Lægerne standset deres Vogne og stod op for at : stille gled de store Skibe forbi i den lyse Luft.

Undertiden kunde de begge to blive ganske hede, og det var næppe nok, at de vilde lade hinanden komme til Orde. Ja, de kunde være saa optagne af det gejstlige Emne, at deres Sans for Spillet føleligt svækkedes under en stor Del af den første Rubber. Naar denne Rubber var forbi, spiste man til Aften.

I deres Selskab blev der drukket en Del paa Thorsholm. Som Tingene stod saadan, blev han pludselig gift. Hans Hustru var Datter af den rige Kjøbmand Lind i Veile, eneste Barn. Paa en Skovtur, Linds gjorde til Thorsholm Skove, saa hun første Gang Erik, der var tilhest. Da han red forbi, blev Dyret sky over den hvide Dug paa Grønsværet, og det saa ud, som skulde han kastes af.

-Hun sér, hun sér, raabte én, som fór forbi Jasminbusken. Og saa blev der stille. -Jeg #kommer#. Katinka gik ind i Lysthuset. Hun lukkede Døren efter sig: hun var saa træt. Og alle Ordene fra Bordet havde ligesom lagt sig om hende som en stor og hjælpeløs Smerte. Hun sad saadan stille, da Døren blev aabnet og lukket: -Huus....

Hvor Voksstablens Lys faldt stærkt paa hendes Haand! den skinnede mellem Haaret. William bøjede sig ned, lyttede forsigtig til den sukkende Aande, lod Portièren falde bag sig og gik forbi Vaagekonen ind i sit Værelse. Men sove kunde han ikke. Undertiden, naar han saaledes laa vaagen, gik Faderen gennem Værelset.

Han hørte en Rytter komme inde fra Byen i Galop. Og næppe havde han vendt sig for at se, hvem det var, naaede Rytteren ham. Det var Otte Iversen. I et Nu var han sprængt forbi. Han sad foroverbøjet i Sadlen og jog ud ad Landet til. Mikkel stirrede efter ham og hørte, hvor Hesten gav sig ud af Halsen i Firspringet, Jord og Sten sprøjtede fra dens Hove. Rundt om duftede det grønne Korn.

Da hørtes pludselig Dronningens Klokkespand paa Vejen, og Lægernes Kuske vendte Vognene med et Ryk: Prinsessen hilste glad, med sine store Øjne Hornblæserdrengenes Signaler lød muntert fra Volden og Skibene drog forbi paa det solbestraalte Vand som en Flotille til Revue, til de røde Livréer forsvandt mellem Træerne. -Naa, men min Droske, sagde Adolf.

I Skovriddergaarden var det, som alle maatte , bare de saa' hendes runde Ansigt. Paa »Mørkningsbænken« nikkede »Tine« til hver, der kom forbi paa Vejen, og kaldte ham ved Navn, og snakkede løs igen: -Nej, nej, sagde hun. Peer Nils kan hverken leve eller , stakkel ... Tine tumlede med de syge i det ganske Sogn. Hendes Kur var: Vinduer op og faa dem i Solen.

Ganske vist, Matroserne fik hverken Vin eller Tobak af den fine Sort, naar de hjemkomne fra de lange Rejser mødte paa Rederiet efter Hyren. Kaptajnen drak for dem alle. Ak, de gamle Tider og de lange Rejser! ... Nu piler Dampskibene geskæftigt afsted forbi den stolte Fuldrigger.