United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Thi det stod ham nemlig klart, at de Dage vilde komme, da det simpelthen vilde blive paabudt ved Lov, det, han nu i Dag havde maattet snige sig til. Isidor ... lød det inde fra Soveværelset. Herredsfuldmægtigen var med et Sæt oppe af Sofaen og inde hos sin Kone: Hvad er der, lille Ven? spurgte han hurtig og mærkede, at han var mere nervøs, end han havde troet.

Den vældige Evne, du sporede i dig med en Stolthed, som var du den eneste i Verden, der undergraves af Tvivl; hvad er din Indbildnings Kraft, siden den ikke kan holde Verden oppe? Du er som de andre, ikke stærkere men den eneste i Verden skal du være, ja ensom.

Og der holdtes han saa oppe af Kamillas Virkelighedssans, der bestandig aarvaagen søgte et Maal i Livet for den, hun elskede. Undertiden tilbragte de hele Dagen i Vinterhavens Lysthus.

Gerson boede paa tredje Sal, øverst oppe. William traadte lige midt paa Tæppet. Det var saa blødt at gaa paa. Her var det. Han ringede, og Pigen lukkede op. "Om Hr. Gerson var hjemme?" "Nej, Studenten var i Theatret med Fruen." William stod lidt i Tanker. "Naa i Theatret." Han blev staaende og faldt i Staver, mens han stirrede paa Pigen, der ventede med Haanden paa Entrédøren.

Han vilde saa selv blive oppe for straks at kunne tage de fornødne Forholdsregler, saafremt Vinden skulde tage stærkere til. Han lod logge hver halve Time og optegnede hver Gang Instrumentets Angivelse; han stod selv ved Roret og havde ikke Øjnene fra Kompasset.

Der var saa stille, at han mærkede Vimplen, der slog mod Taget, helt oppe i Rotunden. Saa stille var der. Bedini-Truppen havde en heldig Dag. Da de var færdige med at arbejde, kom en Herre hen til Giovanni. -De arbejder godt, sagde han. Har De aldrig arbejdet paa Hest? -Nej kun Parterre. Herren saá paa ham og snoede Knebelsbarten med en slap, diamantbesat Haand. -Hvor gammel er De? -Tyve Aar.

-Hys, hvad er det? hun greb Karl om hans Arm; men saa lo hun, stille, mens hun blev ved at lytte. Oppe i Lægegangen lød der Latter og Trin: Det er Kandidaterne, hviskede hun. Der lød et Rabalder, mens alle derinde raabte og lo, og Karl sprang op ad den lille Trappe og smækkede Døren op: -Hvad er dette? raabte han med en skarp Stemme. -Overlægen, var der En, som skreg.

... Længe gik de to Venner tavse ind gennem Byens Gader, mellem Flokke af hjemvendende Skovgæster, som hastede hjem med store grønne Grene i Hænderne, øre af den friske Luft, der var dem uvant. Og efterat de var komne hjem, blev de siddende oppe, til det blev sent.

Jeg skal love for, at det kan høres hele Sognet over, saa at det nok skal siges, at nu er det reent galt fat oppe i Præstegaarden: de holde Dands og Spektakel hver eneste Nat i den hellige Juleuge!« »Det gjør mig ondt«, begyndte Gamle

Og Baronessen lukkede ofte i hele Døgn sin Pige inde i det store, røde Klædeskab, der stod i en Krog oppe under Taget paa Loftet. Men for Tiden var de fine Venner.