United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Jeg tænkte det for Roserne ... jeg saa' til dem idag. -Ja, sagde han, de maa dækkes nu. Bai begyndte at klæde sig af inde i Sovekamret. Døren stod aaben. Han holdt meget af at gaa længe frem og tilbage om Aftenen. Fra Sovekamret til Stuen i stærkt Negligé. -Det Trampedyr, sagde han. Marie traadte haardt i oppe paa Loftskamret.

Alt, hvad der maa besørges indenfor Klostret, skal jeg gøre, men De maa gøre det, der skal foretages udenfor. Lad os saa komme af Sted og se, hvordan jeg kan faa Dem ud." Vi forlod Værelset sammen, gik ned ad Trappen, kom gennem Forstuen og traadte ud i en stor Hal.

Hvem kunde det vel være, der havde den i Tydskland yderst sjældne Passion at studere Dansk? .... Ved det slidte Bind var der mig for Resten noget Bekjendt. Gruset knirkede under lette, hurtige Skridt. Idet jeg hævede Hovedet, traadte en ung Pige frem paa Gangen. Det var den smukke Lærerinde fra Skibet.

Han klædte sig paa og gik ned: -Nu gaar jeg, sagde han. -Naa. Tanten skulde til at tage fat paa »Tavlen«. Hvis du saa vilde huske iaften at lukke Gadedøren lidt sagtere. Herluf mumlede og kom afsted. Han dansede paa Hr. Bonnesens Kursus ved Holmens Kanal. Ynglingene tog Dansesko paa i Forstuen: God Aften, Hr. Bonnesen God Aften, Hr. Bonnesen, traadte hver ind og skrabede ud.

Jeg stod endnu op med min Hat i Haanden, da Fru Hertz efter et Par Minutters Forløb traadte ind. Hun havde forvaagede maaske forgrædte Øine, og hendes Smil syntes kun af Vane at være paa Læberne. Min Mand sover, kjære Ven, sagde hun, idet hun gav mig Haanden, det er slet ikke godt med ham. Er det blevet værre?

Den blev straks aabnet, og vi traadte ind og fandt en anden Mand, som ventede paa os og holdt en underlig formet Lampe i Haanden. Han gav Tegn til, at vi skulde følge ham, og vi gik saa ned ad en lang Gang og naaede en anden Dør, for hvilken der hang et Tæppe. Han trak Tæppet til Side og bad os om at gaa ind.

Jeg traadte ind i den mørke Bod, hvor man neppe kunde røre sig for gammelt Skrammel. Antiqvitetshandleren, en lang, mager Olding, der sikkert paa mit Tysk kunde høre Udlændingen, ja maaske endog veirede noget Engelsk, nævnede en ublu Pris; det var, forklarede han, et af de ægte Billeder, som nu blev sjeldnere og sjeldnere, rimeligvis en Mengs.

Mens Oberstinden blev ved med Krampegraaden, saa Sundt kunde have kvalt den gamle Sladdertaske med sine Hænder: -Anna, Anna, blev hun ved skriger jeg, men hun blir bare ved at hulke og hulke, til vi maatte bade hende og lukke alting op paa hende.... -Spil dog mér spil dog mer, Agathe, raabte nu Fru Canth og traadte frem paa Gulvet. Jeg maa se til Bordet, sagde hun og gik.

Men eftersom Skyggerne paa Marken blev længere, traadte Omridsene legemligere frem, og vi kjendte tydelig Liliensteins fortrolige Profil. Og samtidig med at ovre paa den høie Loschwitzer-Bred den ene Rude efter den anden tindrede som i en begyndende Illumination, kunde man skjælne Liliensteins Stenbrud som en lysere Streg forneden.

Skyggerne af Liliensteins Klippeplateau blev bestandig dybere, og Stenenes Kanter traadte frem som Glandslys, der sænkede lange, vibrerende Speilstriber i Floden; nedenunder paa Stenbruddenes lange, gule Tavler traadte alle Sprækker og Hak violette og purpurrandede frem som en underlig Kileskrift om industrielle Bedrifter. Speilet i Floden klaredes og skjærpedes.