United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hvad hedder Du? -Klaus, kom det lidt mygt, for han tog haardt. -Klaus Satan Turen kom til Brystkassen god Statur Klaus sacrebleu for et Navn i Bedini-Truppen na ligemeget: paa Plakaten ka' han hedde Giovanni ... Han hed Giovanni, som brækkede Rygraden. -Ja gi' De ham, hva' Navn De vil, sagde Madammen, der saá til: han beholder nok sit Kristennavn endda.
Han øvede om Morgenen sammen med de fire Elever; helt nøgen skulde han staa paa Hovedet op ad en Kuffert. Papa Bedini laa i Sengen med en Pisk og kommanderede. Undertiden prøvede han uden videre Nødvendighed om Snerten virkelig kunde naa Giovannis Kuffert, og han tog det ikke saa nøje, hvor han ramte. "Araberen" lærte Giovanni Rygbøjning.
Men undertiden fo'r Giovanni om Natten pludselig op af Søvne: han havde set Løvindens Øjne paa sig i Drømme. Han satte sig op badet i kold Sved, og han saá over til Battys Seng, om han sov. Timevis sad han i Mørket, med Armene om sine Knæ, i tung Grublen. I den sidste Tid var ogsaa Batty søvnløs. Naar Giovanni vaagnede, forfulgt af sin evige Drøm, hørte han Batty kaste sig i Sengen og sukke.
Et Par gamle Fædre sad tilknappede og stive i Parkettet med høje Silkehatte og Guldknapsstokken mellem deres Ben. De hviskede sagte. Som paa Kommando rejste de sig og hilste en stram Skikkelse, der kom og satte sig i en Loge. Ham. Angelo hviskede stakaandet: -Se, den Gamle. Giovanni følte, som der ikke var Plads til Hjertet i Brystet paa ham, saadan hamrede det.
Hun vilde sige noget, men han gik af Vejen. Han havde bare set hende lige ind i hendes Ansigt. Han kom ind i sit Værelse og satte sig foran sit Spejl. Armene hang slapt ned langs hans Sider. Han var bedøvet af Fortvivlelse og Skam. Det bankede paa Døren, og Batty kom sagte ind. Giovanni gjorde en Bevægelse som for at holde ham fra sig. Men Batty saá det ikke, han gik op og ned i Rummet.
-Hører Du, Giovanni, det nytter ikke: vi maa rejse. Det var ligesom Giovanni vaagnede, han forstod uden at have hørt. Han tog med Haanden ned over Øjnene og sagde: -Ja ja ... Ja Du sørger vel for det. Han lagde Hovedet ned mod Bordpladen, og Batty gik. Batty talte med Direktøren den næste Formiddag: de kunde rejse om en Uge. Det blev saa bestemt.
Men Giovanni lod som han ikke hørte, og Batty turde ikke spørge ham igen. De gik noget. Godnat, sagde saa Giovanni, paa et Hjørne. -Hvor skal Du hen, sagde Batty. De skiltes ellers aldrig dér. Ud Giovanni saá bort: Godnat. Batty stod længe og stirrede efter ham. Giovanni ventede udenfor Alidas Hus og slap ikke ind før om Morgenen.
Paa Amfiteatrets Bænke vred Kvinder deres Hænder. Staldmestrene brødes med Giovanni midt paa Jorden. -Luk luk Buret! skreg der Tusinde. Løverne gik logrende rundt om Battys Lig i den tomme Cirkus, hvor alle Blussene brændte. Giovanni sad paa en Kasse ude i Gangen. Fraaden faldt fra hans Mund ned paa hans Bryst. To Artister holdt hans Hænder. Da Kammeraterne slap ham, rørte han sig ikke.
Der var saa stille, at han mærkede Vimplen, der slog mod Taget, helt oppe i Rotunden. Saa stille var der. Bedini-Truppen havde en heldig Dag. Da de var færdige med at arbejde, kom en Herre hen til Giovanni. -De arbejder godt, sagde han. Har De aldrig arbejdet paa Hest? -Nej kun Parterre. Herren saá paa ham og snoede Knebelsbarten med en slap, diamantbesat Haand. -Hvor gammel er De? -Tyve Aar.
Cooke og Giovanni. Englænderne og sad ved Siden af hinanden. -Jeg vilde gerne lære et andet Arbejde, sagde Giovanni. -Det kan De jo. -Parterre betaler sig ikke. -Naturligvis. Vilde De arbejde paa Hest? -Hvis jeg kunde lære det. Den næste Aften sagde Jokeyen: -Jeg har tænkt over det. De kan øve paa en af mine Heste. De maa kunne springe Jokeyspringet. Vi vil forsøge.
Dagens Ord