United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hys, hvad er det? hun greb Karl om hans Arm; men saa lo hun, stille, mens hun blev ved at lytte. Oppe i Lægegangen lød der Latter og Trin: Det er Kandidaterne, hviskede hun. Der lød et Rabalder, mens alle derinde raabte og lo, og Karl sprang op ad den lille Trappe og smækkede Døren op: -Hvad er dette? raabte han med en skarp Stemme. -Overlægen, var der En, som skreg.
Jeg lænede mig til en Pille; rundt om styrtede forsinkede Folk afsted, Betjentene raabte, Fløite og Pibe skingrede .... Saa snart jeg var bleven nogenlunde Herre over min Bevægelse, spurgte jeg Portieren, om der gik noget Tog til Pirna; men jeg maatte vente til næste Morgen. Med det første Tog var jeg i Pirna, naaede aandeløs op til Sonnenstein og fik lykkeligvis strax Overlægen i Tale.
-Overlægen er her, sagde hun sagte til Portøren, og de fire Patienter, der havde hørt det, gik sky ind og satte sig paa Taburetterne foran Sengene, mens en Stemme hos Kvinderne pludselig tog paa at jamre. Ida stod foran Kakkelovnen, da Døren til "A" gik op.
Men den ene Gamle i Sengen blev ved at klynke, som han altid gjorde under Stuegang. Ida gik hen og bankede paa Frøken Petersens Dør for at faa hende vækket. Hun havde ikke hørt Dr. Qvam, der var kommet ind. -Hvor er Overlægen, sagde han hurtigt. -Han gik ind til Kvinderne, svarede Ida, der var ved at gaa ind i Salen.
Overlægen beroligede mig foreløbig, der var neppe Grund til øieblikkelig Frygt, det var et af de Tilfælde, med hvilke man i ældre Tider aldrig havde tænkt paa at henvende sig til en Læge, og hvor Hospitalet væsentlig tjente til at isolere Patienten fra de aandelige Smitstoffer.
Hurtig saae jeg mig om, der var Ingen i Nærheden; jeg lod Billedet falde; det forsvandt under Vandet, og jeg hørte det knuses mod Pillens Isbryder. Nedslaaet gik jeg hjem. Paa mit Bord laa der et Brev fra Overlægen. Minna var død om Morgenen, ganske uventet af et Hjerteslag. Den næste Morgen fik jeg en lille Pakke med Minnas Udskrift og med Hospitalets Segl.
Men iaften skriver jeg ikke længer, jeg vil læse i Schiller; forleden, da jeg bladede i det sidste Bind, fik jeg saadan en Lyst til at prøve, om jeg kunde forstaa »Ueber das Erhabene«. Overlægen siger, at den Slags Ting maa jeg allerhelst læse, endnu bedre skal historiske Skrifter være. Jeg begyndte ogsaa at læse hans »Trediveaars-Krig«, men det kjedede mig saa frygtelig.
Men Fru Bertelsen virrede kun med Hovedet, og med et Udtryk i sine Øjne, som var de blinde, sagde hun: -Og saa er det Ens egen Skyld De Ord var Fru Bertelsens første Tanke og hendes sidste lige fra den Dag, Hr. Overlægen havde sagt til hende saa vredt: Hvorfor avler man ogsaa Børn med et drukkent Mandfolk? -Og saa er det Ens egen Skyld....
Dagens Ord