United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro den, som kom efter ham, det er Jesus." Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn. Og da Paulus lagde Hænderne dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede. Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.

Nina rejste sig, gik med Hænderne paa Ryggen op og ned ad Gulvet. "Han kunde have sendt Bud," sagde hun. Sofie tørrede Øjnene med Linnedet, hun syede paa: "Vi kunde hente ham," sagde hun. Nina rystede paa Hovedet. Saa gik hun hen i Krogen og satte sig ned paa Puffen med Ansigtet i sine Hænder. Der gik nogen Tid, ingen talte.

-Ach ja, ach ja, Jomfru Thøgersen sluttede og lagde Hænderne ned paa sine Ben: -Och ellers er hun jo saa anstændig. Jomfruen lagde paa sin slesvigsk Betoningen paa første Stavelse og blev siddende stum. Fru Brandt lod en Tid gaa hen. Saa sagde hun oppefra: -Hvem er det denne Gang? -Gott, Gott ja, hvis hun vidste det ...

Hans Hjerte bankede, han trykkede Hænderne mod sit Bryst, og han blev angst for Lyden af sine egne Skridt. En Hund gøede i Huset, og han foer sammen som en Tyv. Hørte saa Skridt i Gangen. Han trykkede sig op imod Buskene og saa Marie. Han kunde ikke tale. Stod med bøiet Hoved og Hænderne knuget sammen, som om han foldede dem. Hr.

Og idet hun slog Hænderne for Ansigtet, brast hun ud i en krampagtig Graad, som hun forgæves søgte at dæmpe og flygtede tilbage ind i Dagligstuen. Døren blev staaende aaben efter hende. Herredsfuldmægtigen saa sig hjælpeløs og forpint omkring. De andre Herrer havde diskret trukket sig ud paa Stentrappen foran Huset.

"Det er lutter Smaareplikker," sagde Professoren uden at løfte Ansigtet fra Bogen, "det er lidt svært at komme i Affekt paa for en Begynder." William følte det selv: "Ja, Replikkerne er meget korte," sagde han. Professoren faldt i Tanker med Bogen i Hænderne. William ventede stillet til en Stol. "Og man kan heller ikke høre Stemmen. De holder den nede i lutter Mellemtoner .."

Han flakkede op og ned, fra Dør til Vindu og standsede igen ved Agnes' Stol og sagde ud i Luften: -Jeg havde jo ikke troet det, Frøken Agnes. Doktoren aabnede Døren: Kom, sagde han. Krampen var begyndt igen. Bai skulde holde hendes ene Arm. Men han slap den igen. -Jeg kan ikke, sagde han og gik med Hænderne for Ansigtet. De hørte ham hulke inde i Kontoret. -Tør Panden, sagde Doktoren.

-Igen, sagde Ida, der var standset paa Spadserevejen. Eichbaum kom slentrende ud paa Kørevejen med begge Hænder i Lommen. -Sikket Vejr, sagde han og stod lidt og saa paa Vandet. -Vi skulde ta' i Skoven, Frøken Ida, sagde han saa og havde stadig Hænderne i Lommen. -Ja, det skulde man. De gik lidt ved Siden af hinanden, han stadig paa Kørevejen.

Rygstødet, og krampagtig knyttede hun Haanden mod sit Bryst; eller Hænderne faldt, naar hun spillede, pludselig kraftløse ned fra de hvide Taster, og hun stansede midt i en larmende Rubinstein for at falde sammen over Flygelet med et Suk, dybt som en tung Stønnen; eller hun kunde, mens hun roligt styrede sit spanske Spand, rank og fornem, paa en Gang hæve den smidige Elfenbenspidsk over de steilende Dyr og pidske voldsomt deres glinsende Kroppe, som vilde hun tvinge Blodet frem.

Anna rettede sig. Men kun for et Øjeblik. Saa støttede hun Albuerne mod Bordpladen og lod Hovedet synke ned i Hænderne. Hun er fuld! sagde Charlotte haardt og ufølsomt Nu drikker hun Kogesprit! Hvad er det, Du siger, Tøs ...! mumlede Anna; men uden at flytte paa sig. Frøken Sofie saa op med et næsten forvildet Blik.