United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Naa, saa hun fik 'et at vide, naa, saa hun fik 'et at vide, blev Madammen ved med de samme Ord i en Uendelighed: naa, saa hun fik 'et at vide, Staklen.... -Ja. Gud vaere med os, sagde Bolling med foldede Haender, da der omsider blev stille. Tine var traet, og hun sagde Godnat.

Men saa en Dag styrtede han dybt: Øxen knuste den Hals, en Dronnings Arme havde omslynget. Den anden var en Kvinde. Ellen Maag var saare smuk med Slægtens krusede Mund og store tungsindige Øine. Velhavende var hun ogsaa Maagerne var endnu rige og Ellen havde haft Beilere nok. Men hun havde kun Afslag til Frierne og blev siddende hjemme.

De skal slet ikke sige ja, hvis De ikke mener det men jeg synes, vi har talt saa godt sammen før ..." "Hvorfor skulde De plages med mine Sorger?" "Naar jeg nu selv saa gerne vil ..." "Det er det" hun ligesom huggede Ordene frem "det er det, at jeg ikke kan lide Onkel Kihler. Han er saa underlig imod mig.

-Saa, nu plettede Du Kjolen, sagde Tanten og halvt undskyldende sagde hun, vendt til Moderen: -Kære, Du véd, den Slags Ting kommer kun ved den bestandige Paaminden. Og inde paa sit Yndlingsemne sluttede hun med at sige: -Man lærer kun Børn at sidde tilbords ved at lade dem holde Albuerne tæt til Kroppen, naar de spiser. Maaltidet var tilende, og Kaffen skulde nydes i Havestuen.

Mod Vinduet paa Gangen lysnede det allerførste Skær af Dagen og de Syge blundede. Sagte drejede hun Nøglen om og gik ind. Roed og Frøken Petersen sad hver paa sin Side af Kakkelovnen, stive i Øjnene af Søvn. -Gott, Gott, er det Dem, sagde Frøken Petersen. -Jeg vilde ta'e lidt Kloral, sagde Ida, og aandsfraværende, eller frygtsomt, glattede hun med sine Hænder ned over Roeds Haar.

"Men hun kom og sagde mig det," sagde den Syge, helt henne ved Kaminen, "bad om, at vi maatte rejse, for at Kampen med hendes Lidenskab kunde blive lettere." Sønnen drog et dybt Suk. Der gik et Smil over hans Ansigt, og mens Graaden, der steg op i hans Hals, tilslørede hans Stemme, hviskede han: "Aa, Tak, Tak!" Han vaklede, holdt om Stoleryggen, Faderen tog ham i Armen.

Den Rolle, hun spiller i Frankrig, er en fuldstændig anden end den, der er tildelt hende i den samtlige øvrige Verden. Hendes Haand er med i Alt, hun er i det store Samfundsuhrværk Fjederen, der driver det Hele.

Hun havde altid bevaret et Bondepige Haandtryk, der bare "rørte". Nu var Haanden iskold. -Hjælp Fruen, sagde hun til Sofie. Sofie tog Kaaben af Fru Reck med sine knoglede Hænder. De kom ind i Stuerne: -Aa, hvor er de store, brast det ud af Fru Reck. Hun blev rød i det samme: Hun var blevet staaende, et Nu, ganske forskrækket foran de lange, landlige Gulve.

Generalinden kaldte til The inde fra Spisestuen, før Marie havde endt sine Undersøgelser, og Mathilde saa' op og mødte Pigens hvasse Øjne paa sig: -Hvad vil du? sagde hun heftigt og fo'r op. -Nej nej jeg skal ingen The have, sagde hun og næsten rev sig løs fra Generalinden inde i Spisestuen for at løbe ind i Sovekamret, hvis Dør hun slog til.

Vandet blev mørkt. Strandbredden var næppe synlig mere. Luften taagedes derude. I Vest stod Himlen dyb og grøn. Baaden drev lindt afsted, det blæste op, Vandet plaskede stille. Mikkel regnede ud, at de vilde lande noget til Nord i Salling om fire fem Timer. Tiden længedes. Mikkel saa hen til Ane Mette, hun sad endnu med Hovedet bøjet ned mod Skødet og græd.