United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !


I første Øjeblik stod det os ikke klart. En saadan Nederdrægtighed laa ganske udenfor vore Erfaringer. Men da vi endelig forstod, hvor dumt vi havde baaret os ad ved at stole paa en Mand med en saadan Fortid, blev vi grebne af Raseri over hans Skurkagtighed og vor egen Dumhed. Vi kastede os mod Døren, bearbejdede den med vore tunge Støvler.

Udenfor Forretningen paa Købmagergade var der formeligt Opløb foran en Silkepapirs-Mandarin og -Mandarinfrue i naturlig Størrelse, der valsede i Udhængsskabet. Herluf gik ad Bagvejen ind i Kontoret, hvor han hilste paa et Par unge spanskskæggede Malere, der dovnede med Cigaretter i Munden i en Sofa, og nikkede ind til gamle Hr.

I sin Loge holder han Diskussionen gaaende lige til det sidste Øjeblik. Regissøren kommer anden Gang og stikker Hovedet ind. "On peut annoncer," raaber Coquelin til ham. Han gjør den sidste Sminkestreg, retter Parykken foran Spejlet og rejser sig. Vennerne følger ham ned ad Trappen, og man bliver ved at tale.

Mo'er vilde aldrig gaa ud, aldrig ned paa Gaden: og havde hun været ude, kom hun hjem fortvivlet, og hun vidste om #den#, som havde lét ad hende, og den, som havde vendt sig bort eller var drejet af for ikke at hilse. Lægen blev ængstelig, og han mente, at Forandring af Luft, af Sted var det eneste, som kunde hjælpe.

Jeg vilde se endnu en Gang efter, om ogsaa Haandskriften var den rigtige, men det flimrede for mine Øine. Ja, det er godt, Tak skal I have. Farvel! Dèr havde vi altsaa »den danske Maler«. Hvis et Spøgelse havde præsenteret sig for mig, var det ikke løbet mig halvt saa koldt ned ad Ryggen. Altsaa Axel Stephensen! Ja, naturligvis kjendte jeg ham.

Da han naaede den Forhøjning, paa hvilken vi stod, bukkede han og gav os Tegn til, at vi skulde følge ham. Det gjorde vi, idet vi gik op ad de Trin, som han var kommet ned ad, og forbi Forhænget. Her fandt vi igen en Trappegang, der førte til en lang Korridor, paa begge Sider af hvilken der var mange smaa Celler.

Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende Bevægelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsøgenes og Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der væsentlig ad Tænkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag de Tyskere bliver jo sig selv lig alle Dage fastslog Regler for en landskabelig Havekunst, der i Modsætning til den ældre kan passes ind i en lille Ramme.

Hans Hjærne var atter klar som før, og hans Energi vaagen. Han rev Kniven ud af Saaret og tørrede den omhyggeligt af i Ulden paa Faarets Hals. Saa stak han den i Skeden med et Smæld, fik Faaret paa Nakken og begyndte Opstigningen. Det var livsfarligt at stige op ad den stejle Fjældvæg med Faaret; men han kantede sig frem ad Omveje.

Og han havde paa Fornemmelsen, at han med Flid undgik at blive alene med ham. Men en Aften kunde det ikke undgaas, at de kom til at følges ned ad Gaden, da de skulde hjem. De var længe uden Ord. Flyge gik og nynnede. Hansen-Maagerup tænkte et Øjeblik paa, om han skulde gaa lige løs paa det, der dog laa dem begge paa Hjerte, og spørge ham, hvad i Grunden hans Mening var med Anna.

Fiskerne kom ud fra Husene og stillede sig med Ryggen op ad Baadeskurene og med Hænderne dybt begravne i Lommerne og udsendte fra de korte Snadder tunge Røgskyer, der lugtede som Baal af visne Blade. Og der kom unge Folk vandrende ned ad Landevejen, og de tog hverandre i Hænderne og gik syngende frem, mens en Harmonika ledsagede dem med slæbende og sørgmodige Toner.